Når man betragter sig selv og al den natur, som omgiver en, er det første, man bliver opmærksom på, hvor vidunderlig mangfoldig denne verden er. Og så må man endog have en klar forståelse af, at den omfatter langt mere end det, der falder indenfor de almindelige sansers rækkevidde.

Det, som falder indenfor vore fem sansers rækkevidde, er altsammen stof, som er dannet af grundstoffer. Grundstoffer består af atomer og forbindelser mellem atomer, det vi kalder molekyler. Vi vil i et senere kapitel studere systemet af grundstoffer nærmere og konstatere, hvordan de kan ordnes logisk i forhold til hinanden i en syvfoldig oversigt.

Atomerne er altings byggesten, i hvert fald alt, hvad vi kan sanse og undersøge videnskabeligt i vort univers. Atomerne er blandet og sat sammen på utallige måder. De er således indholdet i alt: Luft, mineraler, jord, planter, dyr og mennesker.

Ordet ‘atom’ stammer fra det oldgræske ord ‘atomos’, der betyder ‘det, som ikke kan deles’. Det var en af de oldgræske filosoffer, der som den første udkastede den teori, at alt stof kunne tænkes at bestå af tomrum, hvori der fandtes et meget stort antal overordentligt små partikler, der var usynlige, udelelige, ikke kunne ødelægges, var uigennemtrængelige og uforgængeli- ge, og at alt har forbindelse med disse atomers stilling, størrelse, form og bevægelser. Denne antagelse opnåede ingen form for eksperimental støtte før naturvidenskabsmænd i det attende århundrede havde udført de forsøg, som førte Dalton til at offentliggøre sin berømte atomteori i 1808. Denne teori blev grundlaget for vor tids fysik. Vi mener stadig, at alt stof er opbygget af atomer, men vore forestillinger om et atom er helt anderledes end Daltons.

I to tusind år, lige siden Aristoteles tid, betragtede naturforskerne det som givet, at alt i verden bestod af de fire grundlæggende elementer: Jord, vand, luft og ild. Men i det syttende og attende århundrede begyndte naturvidenskabsmændene at opgive lænestols-spekulationerne til fordel for håndgribelige videnskabelige beviser. "Mål og vej, hvad der kan måles og vejes, og gør det måleligt og vejeligt, som ikke kan", som man sagde. Dette førte til, at det blev åbenbart, at jord, vand, luft og ild hverken var grundliggende eller grundstoffer.

Det, de tidlige naturforskere, alkymisterne, havde observeret, var, at alt stof findes i de tre karakteristiske tilstande, fast, flydende og luftig, som de kaldte for elementerne jord, vand og luft. Og de havde desuden konstateret, at man kunne komme fra den ene tilstand til den anden, man kunne transformere stoffet, ved at tilsætte varme, som de kaldte for elementet ild. Set fra en sådan synsvinkel havde de ikke helt uret.

Vi ved, at stof findes i forskellige tilstande, der kan ændres ved at udsætte stoffet for varierende tryk og temperatur. Vi har de tre velkendte tilstande af stoffet: Den faste, den flydende og den luftige. Det er en anerkendt videnskabelig teori, at alle grundstoffer under skiftende tryk og temperatur kan forekomme i disse tre tilstande. Hvis vi tager vand som eksempel. Det har den kemiske benævnelse H2O, så dets molekyler er dannet af ilt- og brintatomer. Det forefindes i den faste tilstandsform som is, i den flydende som vand og i den luftige som vanddamp. Vi betragter den faste form, som den groveste, og den luftige form, som den fineste. Stoffer kommer fra den ene tilstand til den anden ved, at man tilfører varme. Det kan fremstilles skematisk:

Hvad de tidlige naturforskere ikke vidste, men både den åndsvidenskabelige teori og den nyere naturvidenskabelige forskning viser os, er, at der er finere tilstande af stoffet end den luftige; tilstande hvortil alle grundstoffer kan omdannes eller omformes.

De sidste 300 år, dog især i dette århundrede, er der udført en kollossal forskning, med det formål, at afsløre atomets opbygning og sammenhængen mellem atomers og atomkerners struktur og elektromagnetiske bølger som f.eks. radiobølger, lysbølger, røntgenstråler og gammastråler. Denne sammenhæng har vist sig at være langt mere indviklet end naturvidenskabsmændene oprindeligt antog, idet de grundlæggende enheder ikke synes at være atomerne selv, men snarere partikler som protoner, elektroner, neutroner o.s.v., altså de enheder som atomerne er opbygget af. Newtons love er blevet erstattet af lovene for kvantemekanikken, som skal forklare partiklernes og de elektronmagnetiske bølgers opførsel, og de sidste 50 års udvikling inden for både teori og forsøg har revolutioneret naturvidenskabens verden.

Der er ingen tvivl om, at protoner tiltrækker elektroner - den slags elektrostatiske kræfters væsen kan forklares som en udveksling af fotoner, de partikler, vi normalt forbinder med elektromagnetisk stråling. På tilsvarende måde forbinder vi atomkærnekræfter med udveksling af andre fundamentale partikler, mesoner, hvoraf der er opdaget mange. Det er en mystisk verden af usynlige partikler, der ikke længere er udelelige og bestandige. I vor tid bliver en væsentlig del af verdens naturvidenskabelige indsats viet problemer, der har at gøre med de grundlæggende partiklers oprindelse.

Vi har som sagt altid lært, at det af grundstofferne dannede fysiske stof forekommer i tre tilstandsformer, men for at forstå åndsvidenskaben må vi acceptere, at der er syv tilstandsformer. Dette er i smuk overensstemmelse med den nyere videnskabelige forskning. Den viser at stof og energi er det samme, blot i forskellige tilstandsformer. De tre grovere tilstandsformer er defineret som stof: fast, flydende og luftig stof, og de fire finere tilstandsformer er defineret som energi: fast, flydende, luftig og transformerende energi.

Vi skal altså udvide vor skematiske fremstilling til at omfatte syv tilstandsformer.

En væsentlig forskel på stoffet i de grovere tilstande og stoffet i energiformerne er, at stoffet i de grovere tilstande er dannet af atomer, mens stoffet i energiformerne er af partikler mindre end atomer.

Energien i den transformerende tilstandsform er varme. Varme er den form for energi, som hhv. skal tilføres, bliver tilovers, hvis stoffet skal ændre tilstand. Det er almindeligt kendt, at det er varme, som forandrer et stofs tilstand fra fast til flydende, fra flydende til luftig osv.

Den mest almindeligt forekommende energi, af dem vi definerer som fast, er det, vi kender som magnetisme, og nu i nyere tid som laser. Altså en form, hvor energier ligesom almindeligt fast stof har en fast afgrænset kontur, men hvor vi ikke umiddelbart kan sanse det. Det er gennemtrængeligt for de grovere tilstande af stoffet, ligesom stoffet i denne tilstand ofte selv gennemtrænger de grovere tilstande.

Den mest almindeligt forekommende energi, af dem, vi definerer som flydende, er den tilstand af stoffet, vi kender som elektricitet. Det har behov for at blive transporteret gennem en fast afgrænsning hvis det skal udnyttes, ligesom vand ofte har det.

De mest almindelige former for energi, af dem vi definerer som luftige, er dem, vi kender som lys og lyd.

Åndsvidenskaben har i over hundrede år haft den opfattelse, at grundstofatomer ikke er atomer i den forstand, at de er udelelige, og at det, vi kalder et atom, under visse omstændigheder kan deles yderligere. Dette er jo også gennem atomspaltning bevist af den moderne fysik og er almindelig erkendelse i dag.

Åndsvidenskaben har også i over hundrede år haft den opfattelse, at ved gentagne delingsprocesser vil man opdage, at der bag alle atomer findes en verden af få partikler. Det er forskellige kombinationer af disse mindste og endelige partikler, som resulterer i det, man i kemien betegner som et atom. Dette er også almindelig erkendelse i dag.

Studiet af disse endelige og mindste partikler er i sig selv overordentligt fængslende og interessant, men det viser sig, at selv disse partikler kun er de mindste og endelige enheder i den fysiske verden. Den fysiske verden er den verden, vi kender, og som vi kan opleve enten ved hjælp af vore sanser eller videnskabeligt ved hjælp af instrumenter. Der er metoder, hvorved selv disse fineste fysiske partikler kan deles yderligere, og når det sker, får man et stof, som hører et andet stofplan eller et andet naturrige til.