Vegetarkost til spædbørn. Fra THE VEGETARIAN SOCIETY, UK, marts 1995.
|
At tage det første skridt til at opfostre børn til vegetar er ikke svært. Husk at et spædbarns ernæringsmæssige behov er store, idet de har brug for langt mere protein, kalk og de fleste andre næringsstoffer end på noget andet tidspunkt i livet. Det er nu alment kendt, selv af den britiske lægeforening, at den vegetariske kost kan give alle de næringsstoffer, som børn behøvet, mens de vokser op. Eftersom I ønsker at opfostre jeres barn til at blive vegetar, skal I vænne det til de vegetabilske fødemidler: kornprodukter, bønner, nødder, frø, mejeri- og soyaprodukter, frugt og grønsager. Barnet vil i 6 måneders alderen måske ikke bryde sig om stærkt smagende fødeemner som broccoli, aspargeskål, blomkål og anden kål, men vil måske kunne lide dem nogle måneder senere. Det er også helt uden fare at opfostre spædbørn til veganere, hvor alle fødemidler fra dyr er udelukket, f.eks. æg og mejeriprodukter, så længe I sikrer jer at koste er rig på næringsstoffer. Veganske børn behøver gode kilder, der giver kalk, vitamin B12, vitamin D og protein. Afvænningen fra modermælken er en gradvis proces, der tager sin begyndelse når noget af mælken erstattes med fast føde. Denne bør introduceres tidligst efter 3 måneder og ikke senere end 6 måneder. Efter 6 måneder skal spædbørn have jern i kosten, idet modermælken ikke længere kan give tilstrækkeligt heraf. Når I begynder at afvænne jeres spædbarn, skal I introducere et fødemiddel af gangen og lade der gå et par dage, før det næste introduceres. På den måde vil I opdage, om barnet er allergisk eller overfølsom over for et bestemt fødemiddel.
Trin i afvænningen 4-5 måneder: Modermælk eller modermælkserstatning er stadig den vigtigste ernæringskilde. Begynd med en theskefuld ris beregnet til spædbørn eller frugtmos efter et mælkemåltid eller midt i det, hvis det bekommer barnet bedst. Madens næringsværdi er ikke så vigtig på dette trin, idet mælk stadig dækker alle dets behov. Blot et fast måltid om dagen er nok for de fleste børn på dette trin. Andre fødemidler er: Purerede grønsager som f.eks. kartofler, gulerødder eller spinat. Frugtmos af æble, pære eller banan. Ris beregnet til spædbørn, tynd grød af sago eller hirse. Giv ikke hvede, havre, komælk, nødder eller æg. 5-6 måneder: Modermælk er stadig den vigtigste del af spædbarnets kost, men forøg gradvis antallet af de faste måltider fra 1 til 3 om dagen. Prøv mosede linser tilsat planteolie og et større udvalg af frugt og grønt som f.eks. avokado og grønne grønsager. Man kan begynde at give barnet produkter baseret på hvede og havre som brød eller grød. 6-8 måneder: De fleste børn vil nu kunne spise faste fødemidler, selvom modermælk stadig bør udgøre en stor del af deres kost. Fast føde er nu en vigtig kilde til jern. De fleste børn får nu 3 faste måltider om dagen. Man kan blende den mad, som familien ellers spiser, og som variation bruge den til babymad, men der må ikke være tilsat salt. Man kan introducere tofu, fintmaler jordnøddesmør, purerede bønner. Mejeriprodukter, komælk, yoghurt og ost bør barnet ikke få, før det er 6 måneder gammelt p.g.a. risikoen for, at det ikke kan tåle det. Økologiske æg kan gives, men de skal være hårdkogte. Nogle eksperter anbefaler, at man undgår alle mejeriprodukter og æg indtil barnet er 1 år. 8-12 måneder: Barnet vil nu gradvis kunne fordøje grovere føde. I kan give det mad fra familiens varme måltider, så længe disse retter ikke indeholder salt. Introducer velkogte og blendede ærter og bønner nu. De er svære at fordøje og kan skabe problemer, hvis barnet får dem tidligere. Undgå kager og tvebakker. Prøv at give skrællede æblestykker, rå gulerod eller brødskorper. Når barnet er i stand til at tykke frugtstykker kan sandwich og "klapsammenmadder" blive hverdagsmad Som 1 årig bør der mindst spises 3 måltider om dagen. Mange firmaer fremstiller færdiglavede fødemidler beregnet til spædbørn, men det er hurtigt og nemt at fremstille sin egen babymad. Hvis I køber færdiglavet babymad kontroller da indholdsfortegnelsen grundigt, både for at det indeholder næringsfulde produkter og at det er vegetarisk.
|
Vigtige næringsstoffer. Jern: Det er et vigtigt næringsstof i afvænningsperioden, eftersom der er meget lidt jern i modermælk og modermælkserstatning. Man bliver født med et depot af jern, men efter 6 måneder vil det være udtømt. Skønt det er sværere at optage jern fra ikke-animalske produkter, er der dog en mængde gode vegetariske kilder til jern. Fødeemner der er rige på jern, og som passer til børn efter 6 måneder er: sveskejuice, purerede abrikoser, melasse, udkogte linser, kornprodukter, purerede bønner og grønne grønsager. Undgå kornprodukter med et meget højt fiberindhold, da det forhindrer jernoptagelsen. C-vitaminer hjælper med optagelsen af jern fra vegetabilske fødevarer, og man kan sørge for at give disse 2 næringsstoffer samtidig. Der er C-vitaminer i frisk, presset eller frossen frugt og grønt. Kalk: Modermælk eller modermælkserstatning indeholder al den kalk spædbørn har brug for til at begynde med. På de senere trin af afvænningen er de gode hilder til kalk: komælk, beriget sojamælk, ost, grønne grønsager, grovbrød, bønner, linser, malede mandler, tahin og tofu. Protein: Da spædbørn vokser hurtigt, har de brug for mere protein i forhold til deres kropsvægt end voksne. I de første 8 måneder vil modermælken være hovedkilden til protein. Proteiner skal komplimenteres for at få den rette balance af aminosyrerne. Det gør man f.eks. ved at kombinere kornprodukter med linser og bønner eller nødder eller frø og endelig mælk alene. Energi: Børn mellem 6 og 12 måneder behøver 700 til 1000 kalorier om dagen, så de har brug for koncentrerede energikilder. Børn kan ikke spise de store mængder mad, derfor skal de have mindre mængder med kortere mellemrum. Deres kost bør ikke indeholde alt for store mængder af opsvulmende eller vandede fødemidler. Sørg for at de får fødemidler, som indeholder koncentreret energi som linser med vegetabilsk olie, avokado, ost eller nøddesmør. Sukker er ikke velegnet. B12 vitamin: B12 vitamin består af mikroorganismer og findes mest i animalske fødevarer. Meget små børn vil få hele deres B12 vitaminbehov dækket gennem modermælk eller modermælkserstatning. Senere vil vegetariske børn få nok af dette vitamin gennem mejeriprodukter og æg. Veganske børn skal have B12 vitamin gennem berigede fødemidler som forskellige slagt sojamælk, gærekstrakt med lavt saltindhold eller veganske burgere. D vitamin: D vitamin findes i mejeriprodukter, æg og berigede fødemidler som margarine og nogle kornprodukter beregnet til morgenmad, og endelig kan det får via solens lys på huden. Det findes kun i animalske fødemidler så veganske børn skal have det som tilskud. Modermælk og modermælkserstatning dækker babyens behov i starten. Fiber: En alt for fiberrig kost mætter et barn før dets behov for næringsstoffer er dækket, og kan forstyrre optaagelsen af mineraler som zink, jern og kalk. Derfor må der ikke tilsættes klid til et lille barns mad. Hvis I mener, at jeres barn har forstoppelse, afhjælpes det med mælk eller fortyndet frugssaft. Mælk: Spædbørn under 2 år må ikke få letmælk og børn under 5 år bør ikke drikke skummetmælk, fordi denne type mælk mangler de fedtopløselige A og D vitaminer, og fordi småbørn har brug for energien fra fedt. Sojamælk skal være specialfremstillet til spædbørn, hvis den skal bruges som modermælkserstatning, og den skal være beriget, hvis den skal anvendes til småbørn i stedet for komælk. Salt og sukker: Disse fødemidler bør undgås i den kost man giver småbørn. Et spædbarns nyrer er ikke udviklet til at kunne klare alt for meget salt, og mad og drikke med sukker i er årsag til huller i tænderne. Sukker giver kalorier uden vitaminer eller mineraler, tomme kalorier. Desuden kan et spædbarn, der vænnes til at udvikle en "sød tand", senere i livet få problemer med fedme. Nødder: Hele nødder og frø er ikke velegnet til børn under 5 år, fordi de kan få dem i den gale hals; men de kan sagtens bruges, hvis de males fint, f.eks. i madlavning eller som smørepålæg. Vi håber, at I får glæde af at have valgt den bedste kost til jeres barn, men selv med hjælp fra denne artikel og den stigende videnskabelige bevisførelse for, at en vegetarisk kost er et godt og sundt valg, vil I møde modstand fra læger, familie og venner, hvis I vil opfostre jeres barn vegetarisk. Kontakt event. Dansk Vegetarforening hvis I behøver hjælp og støtte eller til at svare på jeres spørgsmål.
|
retur |