Kapitel 2

 

 

Sjælen, dens oprindelse og dens udvikling.

Det alternative livssyn.

Mennesket er en sjæl med 7 bevidstheder. Bevidsthederne er manifesteret i 7 legemer i hver sin type stof, den ene finere end den anden.

Det groveste legeme, vi har, er det fysiske. Det er det, vi kan se i spejlet hver morgen. Det består af 7 systemer, centralnerve, sanser, åndedræt, kredsløb, fordøjelse, væskeudskillelse og forplantning samt et bevægeapparat og hud og hår. Den fysiske bevidsthed kan f.eks. fordøje føde og adskille fedt, protein, kulhydrater, vitaminer og mineraler, den kan adskille luftens ilt og kultveilte, den kan hele sår og en mængde andre ting, som vi selv ikke forstår os på.

Et lidt finere legeme er det elektromagnetiske, også kaldet den æteriske dublet, æterlegemet eller sundhedslegemet. Det indeholder de meridianer, som bringer energien rundt i det fysiske legeme. Det er det, som bliver brugt i zoneterapi, healing, akupunktur og øjendiagnose. Den æteriske bevidsthed indeholder også vore instinkter. Vi har 7 instinkter, som er aggression, frygt, forplantning, adfærd eller ritualer, territorialhævdelse, rangorden eller magt og omsorg for afkom. Heller ikke denne bevidsthed har vi megen forståelse for eller indflydelse på. Dette legeme og de efterfølgende er ikke tilgængelige for vore sanser. Men vi kan i høj grad påvirke den gennem vores kost, hvile, søvn, motion og meditation.

Det næste legeme er følelsernes og emotionernes. Det kaldes  astrallegemet. Vore følelser er bygget op omkring vore instinkter, således at f.eks. utryghed og angst knytter sig til frygt, samhørighed, fællesskab og hygge knytter sig til adfærd, at elske knytter sig til omsorg og forelskelse knytter sig til forplantning. Følelserne reagerer i 2 dimensioner, således at en bestemt påvirkning ikke altid giver samme resultat, men resultatet kan være både positivt og negativt. I modsætning til de 2 foregående legemet, som reagerer i en dimension, således at én påvirkning altid har et og samme resultat. Følelserne har vi en vis mulighed for at styre og påvirke. Kultur og opdragelse gør, at man tit må lægge bånd på sine følelser og positive handlinger og tanker har meget ofte en positiv effekt på følelserne.

Det fjerde legeme er tankelegemet. Det indeholder vores hukommelse, ligesom vort fysiske legeme indeholder muskler. Det har desuden systemer for indlæring, konkret tænkning, logik, fornuft, koncentration, beslutning og kommunikation. Der er en tredimensionel opbygning af tankestoffets struktur, d.v.s. at stoffet kan reagere i tre dimensioner, de dimensioner, vi almindeligvis betragter som højde, længde og bredde. Det er tankelegemet vi i almindelighed betragter som vores jeg, det er jo her vi tænker, ræsonnerer og styrer de øvrige bevidstheder med vores vilje. I meditation prøver man at stoppe tankernes og følelsernes dominans og søger at komme i kontakt med de andre bevidsthedslag. Tankelegemet kaldes også mentallegemet.

Det femte legeme er integrationslegeme, og det er udtryk for vores personlighed, da det integrerer vore handlinger, følelser og tanker. I dette legeme gemmes erfaringerne, som opnås ved samarbejdet mellem de foregående 4 legemer. I kausallegemet opleves livet i 4 dimensioner. Der er især fokus på det i vor tidsalder, idet det integrerer vore handlinger, vore følelser og vor tankegang som f.eks. gennem opfyldelsen af kærlighedsbudskabet: "Man skal behandle andre, som man ønsker selv at blive behandlet" eller "Man skal elske andre som sig selv". Dette legeme danner sjælen sammen med de 2 næste legemer og nomaden. Erfaringerne, som erhverves i dette legeme, er med i senere liv. Det kaldes kausallegemet.

Det sjette og syvende legeme, de 2 fineste, er kærlighedens og visdommens legemer. De kaldes Buddhi og Atma. De opbygges og udvikles gennem alle livene. Ligesom kausallegemet udvikles de sammen med monaden og danner vores sjæl. De egenskaber, som først er dannet i disse legemer kan ikke gå til grunde, de er med os i alle vore liv, og når de er færdigudviklede, er vore genfødslers hjul slut. Det er disses bevidstheder og kausallegemets man søger at nå gennem meditation.

Kommunikationen mellem legemerne foregår gennem de indogene kirtler. Op gennem århundrederne har man oplevet, at kroppens 7 kirtler er energicentre, som er ansvarlige for reguleringen af energiflovet gennem de forskellige kropssystemer. Der findes i alle 7 legemer energicentre på samme steder som kirtlernes placering i det fysiske legeme. Dvs. at hvis der f.eks. er en ubalance i astrallegemet eller i mentallegemet, sendes der en energi gennem centrene, som udløses i kroppen, måske som virus.

Sjælen har en lang udvikling bag sig. Den er oprindelig en monade, en gudsgnist, udgået fra skaberen ved altings begyndelse. Den har været igennem 4 af i alt 7 naturriger, idet den har tilbragt milliarder af år i mineralriget, i planteriget, i dyreriget og nu i menneskeriget og den skal videre i sin udvikling i det 2. menneskerige, i guderiget og i engleriget.

På dens rejse gennem naturrigerne er monaden blevet en sjæl, idet den har samlet legemer omkring sig i de 3 fineste stoftyper: atma, buddhi og manas, som på dansk kan kaldes visdoms-, kærligheds- og det finere tankestof.

Sjælens udvikling i de forskellige naturriger foregår på hver sin klode i hver sin manvantara, aktivitetsperiode. Manvantaraerne er adskilt af  pralajaer, hvileperioder, som indtræffer, når kloden pga. universets konstante udvidelse bliver sprængt i stykker. Manvantaraen starter med et big bang, et ord eller "en udånding" og slutter med, at en pralaja, "en indånding", indtræffer. Ved indåndingen suges de finere stoftyper, heriblandt sjælene, tilbage i udgangspunktet, og de grovere stoftyper fortsætter ud i universet.

I menneskeriget på vor nuværende klode har sjælene gennemgået en lang udvikling, hvorunder de har dannet de legemer, der er nødvendige for deres udvikling på denne klode. Først udvikles astrallegemet, følelserne, siden udvikles æterlegemet, menneskets elektromagnetiske struktur, så udvikles den fysiske krop, og til sidst mentallegemet, som indeholder intellekt og tanker. Sammen med de 3 legemer, visdoms-, kærligheds- og kausallegemet, som sjælen har med sig, bliver det 7 legemer i alt, med hver sin bevidsthed.

 

Sjælen er det fikspunkt, hvorfra vores jordiske liv planlægges og styres. Det er den der bestemmer hvor og hvornår, vi skal inkarnere og hvilke hovedopgaver, vi skal løse i den enkelte inkarnation.

Sjælen reinkarnerer, dvs. at den fødes gang på gang i en ny fysisk krop med nye følelser og nye tanker. Det indebærer, at vi udvikler de egenskaber, der kræves af menneskestadiet, gennem en lang række liv i et fysisk legeme. På det fundament, der er dannet i de underliggende naturriger, lægger vi egenskab på egenskab og opbygger på den måde sjælen til at blive fuldkommen.

Her kan virkelig tales om genbrug, for intet går til spilde. Efter hver inkarnation giver mennesket partiklerne fra det fysiske-, følelses- og mentallegemet tilbage til naturens store pulje.

Ved en inkarnations afslutning, en død, optager sjælen det inkarnerede livs mange oplevelser og indtryk i sit eget væsen og omdanner dem til permanente sjælsegenskaber. Derved øges sjælens samlede sum af egenskaber for hvert liv, og det betyder, at hver gang den inkarnerer, er den lidt bedre, eller måske lidt dårligere, til at gøre erfaringer og lære de 3 verdener, den fysiske-, følelsernes- og mentalverdenen, at kende end den var i forrige inkarnation.

Derved fremkommer talemåden, at "Gud ved alt og kan se alt". Thi de handlinger, følelser og tanker, som påvirker resultatet af et liv,  kan være både positive og negative. Ligesom det påvirker det fysiske legeme at spise forkert, således påvirker dårlige og negative handlinger, tanker og følelser også hhv. tanke- og følelseslegemet. Et godt liv med disciplin, medlidenhedsevne ydmyghed osv. giver en god udvikling af sjælen, medens et dårligt liv kan give sjælen en så dårlig udvikling, at det kan tage mange liv at få skaden genoprettet. De syv dødssynder kan give et fingerpeg om, hvad der forstås med et dårligt liv. Misbrug af alkohol og stoffer, dovenskab, frådseri og utugt kan ødelægge egenskaberne i det fysiske legeme. Vrede, hidsighed, griskhed, misundelse osv. kan ødelægge egenskaberne i følelseslegemet. Hovmod, gerrighed, ondskabsfuldhed, nedrighed, intolerance osv. kan ødelægge egenskaberne i tankelegemet. 

Som modsætning til de 7 dødssynder har vi de 7 kardinaldyder: Visdom, retfærdighed, mod, selvbeherskelse, tro, håb og kærlighed, og det er disse, man skal tilstræbe at bruge som rettesnor for ens liv, så sjælen får nogle gode og positive egenskaber med til de næste liv.

Den mekanisme, der sørger for, at mennesket lærer af sine erfaringer og ikke bliver ved med at begå de samme fejl i én uendelighed, kaldes karmaloven. Karma er et indisk ord, som betyder handling, og karma er altså handlingens lov. Her skal vi udvide vores opfattelse af begrebet handling, så det omfatter al aktivitet i både den fysiske-, følelsernes- og den grovere tankeverden. Altså følelser og tanker er også at betragte som handlinger.

Karma er loven om årsag og virkning, aktion og reaktion, og det er den, der er formuleret i udtryk som "du ligger, som du har redet" eller "som du sår, skal du høste". Den kaldes også retfærdighedens lov.

Alt , hvad vi gør, alt, hvad vi siger, føler og tænker, er aktive kræfter i relation til os selv og andre mennesker. De griber ind i verdensordenen og skaber spændinger og personlige forbindelser mellem mennesker og virker på den måde som årsager, der uundgåeligt vil få deres virkninger. Nogle i dette liv og nogle i kommende liv. Det er karmaloven, som gør, at spændinger og indbyrdes relationer afvikles på en måde, som fremmer evolutionen.

Menneskets personlige karma indeholdes i dets permanente atomer, enheder eller en slags frø, der rummer både bevidsthedernes udviklingsniveau og den arkiveringsfunktion, der er nødvendig for overførslen af karmiske årsager fra liv til liv og for deres omsætning til virkninger. Før en ny inkarnation planlægger sjælen hvilke egenskaber, den vil forsøge at udvikle eller forbedre, og hvilke karmiske årsager den vil afvikle og omdanne til erfaringer.

Det første, der sker, når et menneske er modent til at fødes på ny, er, at sjælen sender en impuls, som aktiverer det permanente atom for mentalverdenen, som sammen med det fysiske- og følelsernes atom har ligget i dvale i kausallegemet siden sjælens sidste legeme døde.

Den mentale enhed tiltrækker mentalt stof fra omgivelserne og opbygger en mentallegeme, som kommer til at indeholde stof af nøjagtig samme type og med de samme egenskaber som mentallegemet i sidste liv havde. Det betyder, at den mentale del af et menneskets karakter virker som en karmisk årsag, der får den virkning i det næste liv, at det skal fortsætte sin karakterudvikling fra det stade, det nåede i sidste liv.

Når en del af mentallegemet er opbygget, løber sjælens impuls videre og aktiverer følelsernes atom. Her gentager processen sig, og det bygges  et følelseslegeme med de samme følelsestendenser som sjælen havde i sidste liv - den karmiske konsekvens af tidligere livs følelsesvaner.

Når en del af følelseslegemet er bygget, løber impulsen videre til det fysiske atom, og der bygges et energilegeme af finere fysisk stof med samme generelle vitalitet og helbredstendenser som sidste livs energilegeme.

Når de tre legemer er færdigudviklede vælges forældrene, og dermed fastlægges de 2 vigtigste, fysiske udviklingsfaktorer: arv og miljø. Forældrene giver fostret dets genetiske arvemasse og bestemmer hvilken opvækst og hvilke andre mennesker, som vil være i sjælens nye krops omgivelser.

Under hele processen våger sjælen over fosterudviklingen, og umiddelbart før fødslen udsender den en energiimpuls, som får mental-, følelses- og energilegemet til at forbinde sig med de faste fysiske stofpartiklers iboende energi, og det fremkalder fødslen. Dermed er sjælens skabelsesakt tilendebragt, og det nye liv kan begynde.

Det er sådan, at vi skal have erfaringer fra livet både som mand og som kvinde. Derfor fødes vi et vist antal gange, måske 10, med det ene køn, og derefter skifter vi til det andet. Vi har set af det foregående, at følelser og tanker følger tidligere livs vaner. Derfor kan det være meget frustrerende pludselig at blive født i en krop af det andet køn. Derfor bliver mange født som homoseksuelle. Efter 2 -3 liv i det nye køn vænner tanker og følelser sig til dette køns betingelser, og man bliver igen heteroseksuel.

Det er sådan, at når vi sover, trækker de finere legemer undtagen energilegemet, sig væk fra det fysiske legeme. Dette er vigtigt for at det fysiske legeme kan regenereres efter en dags slid. Tanke- og følelseslegemet tærer meget på det fysiske legeme. Når vi vågner bliver legemerne atter samlet til ét legeme.

Når vi dør trækker også energilegemet sig sammen med de øvrige finere legemer væk fra det fysiske legeme. Derved går livsprocesserne i stå.

Sjælen vil trække de 3 permanente atomer ud, og sammen med disse og visdoms-, kærligheds- og kausallegemet vil den søge op i himlene, hvor den efter en bearbejdelse og registrering af det sidste livs erfaringer vil afvente det kommende liv.

Mennesket er en sjæl med 7 bevidstheder. Vi har en lang udvikling bag os, og en lang rejse foran os. Vi bliver født med det formål at blive fuldkomne, så vi en dag kan sidde ved Gud Fader den Almægtiges højre hånd og dømme levende og døde. Alle vore handlinger, følelser og tanker bliver registreret. Når vores sjæl en dag er fuldkommen vil den indgå i Guds legeme og en udslidt flok sjæle vil som monader blive sendt ud derfra på samme regenereringsforløb, som vi netop har fuldført.