Nervesystemet er kroppens store kontrol- og kommunikationssystem. Det registrerer i samarbejde med sansesystemet forandringer i omgivelserne og bestemmer, hvordan organismen skal reagere på dem. Nervesystemet inddeles i centralnervesystemet og det perifere nervesystem. Centralnervesystemet arbejder med koordination af impulser fra følelserne, tankerne, viljen og bevægelserne; det perifere nervesystem leder beskeder til og fra organer og muskler. Tillige taler man om det autonome nervesystem, kroppen egen bevidsthed, som kontrollerer aktiviteten i mange af kroppens indre organer.

Centralnervesystemet består af hjernen og rygraden. Hjernen er et af kroppens største organer. Den er sæde for bevægelser, sanser, adfærd og koordination af hormonernes arbejde. Hjernen deles i for-, midt- og baghjerne. Langt den største del af forhjernen udgøres af storhjernen.

Hjernen og rygraden er dækket af tre hinder. De to hjernehalvdele indeholder hulrum, sideventrikler, som munder ud i den midtstillede tredje ventrikel. Den forbindes igen gennem en fjerde ventrikel i hjertestammen med rygradens centralkanal. Ventrikelhulrummene og de omsluttede hjernehinder indeholder en væske, som absorberer tryk og transporterer næringsstoffer udfiltreret fra blodet. Hjernen har også en meget rig blodforsyning, men de mindste kar, hårkarrene, har en speciel tyk beklædning for at hindre passage af større molekyler fra blodstrømmen til hjernen. Denne blod-hjernebarriere beskytter hjernevævet mod skadelige stoffer.

Hjernebarken udgør det yderste lag af de to storhjerne-halvdele. Den er sæde for bevægelser og sanser. Foldet og furet som en valnød har overfladen en udstrækning på 2600 kv.cm. Hjernebarken består af søjler af grå substans, nerveceller, som ligger over den hvide substans, nervefibre. Den grå substans er et 3 mm tykt lag af nerveceller, hvis udløbere - den hvide substans - har forbindelse med andre dele af både samme og modsatte hjernehalvdel. De fibre, som passerer til modsatte hjernehalvdel, danner hjernebjælken, der består af mere end 100 millioner nervefibre. De største furer på hjernens overflade opdeler den i fire lapper: pandelappen, isselappen, nakkelappen og tindindelappen.

Den forreste del af pandelappen har betydning for bevægelser af bl.a. øjen- og talemuskulatur. Isselappen rummer centre, der modtager impulser om tryk, berøring, temperatur og smerte fra hele kroppen. I tindingelappen findes associationsområder for hørelse, smag, lugt og bagtil i nakkelappen findes centre for synet.