Kapitel   9

Menneskets tilblivelse               

Med hensyn til menneskets tilblivelse fremsætter den hemmelige lære tre påstande:

Påstand 1: Mennesket har 7 bevidstheder, som er placeret i hvert sit legeme.

Fra den ene (skaberen - Gud) udgår, eller inkarnerer, der mange (menneskene)  som levende åndelige kim  - eller kraftcentre - eller gudsgnister - eller monader  - jeg vil kalde dem monader - som de første, der fremstår af et menneske. De giver den første impuls til evolutionen og den gradvise, langsomme udviklings lov.

Hvert enkelt åndeligt kim (monade) har været gennem en lang udvikling, idet det på én klode har fungeret i mineralriget, og lært de egenskaber, som er nødvendige for fysisk stof. Det har på en anden klode fungeret i planteriget, og lært de egenskaber, som er nødvendige for levende stof, som er inkarneret i fysisk stof: den æteriske dublet med instinkter for overlevelse, forplantning. Det har på en tredje klode fungeret i dyreriget og lært de egenskaber, som er nødvendige for at overleve som selvstændigt individ, instinkter for overlevelse, frygt, forplantning, ritualer, territorie, social rangorden og omsorg for afkom, samt til en vis grad følelser. Det skal nu inkarnere på vor nuværende klode i menneskeriget og skal foruden de egenskaber, det bringer med, og som skal videreudvikles, udvikle tænkeevne, intellekt, kærlighed og visdom.

Hvert enkelt åndeligt kim (monade) udvikler i menneskeriget de enkelte bevidstheder samt disses legemer hver for sig i forskellige perioder og i forskellige grupper på jorden, på den måde at:

først skabes et legeme af astralt stof indeholdende høresansen og anlæggende til følelsernes bevidsthed,

integreret med følelseslegemet dannes så følesansen og den æteriske dublet af de fire finere typer fysisk stof til den æteriske bevidsthed,

så skabes den fysiske krop og synssansen af de tre grove typer fysisk stof med den fysiske bevidsthed,

så dannes tankelegemet og smagssansen af tankestof med tanke og intellektuel bevidsthed ,

så dannes lugtesansen og krop, instinkter, følelser og tanker integreres og danner erfaringernes bevidsthed,

alt imens udvikles kærligheds- og medlidenhedsevnen i kærlighedsbevidstheden

og sideløbende udvikles visdomsbevidstheden.

Påstand 2: Det astrale legeme, følelseslegemet, blev skabt før det fysiske.

Påstand 3: Mennesket har på denne klode eksisteret forud for alle pattedyrene.

De perioder i hvilke de syv legemer/bevidstheder/sanser skabes og udvikles kaldes de syv rodracer og hver rodrace deles op i syv underracer.

Vor klode er underkastet 6 periodiske og fuldstændige ændringer, som indtræder jævnsides med racerne, for ifølge den hemmelige lære må der, i den tid denne klode eksisterer, være 6 jordiske hvileperioder (ikke at forveksle med de hvileperioder, som et Big Bang medfører), som forårsages af ændringer af jordaksens hældningsgrad.. Det er en lov, som virker, når tiden er inde til det.

Jordakslens hældningsgrad har således allerede ændret sig 4 gange (da vi nu er i 5 rodrace). Nogle af de gamle kontinenter blev suget ned i havene, andre lande dukkede op, og vældige bjergkæder hævede sig, hvor der ikke før havde været nogen. Hver gang er jordens udseende fuldstændigt ændret.

1. rodrace:

Første rodrace kaldes den "adamiske". Man ved uhyre lidt om den, og den er vanskelig at tidsfæste. Den udviklede kun det astrale legeme, og der er altså slet ikke tale om mennesker i fysisk forstand, men kun den første forberedelse af selve kropsformen. Den astrale form, som monaden blev iklædt, var ligesom nu omgivet af sin ægformede aura. Samtlige de inkarnerede monader fik et astralt legeme.

Den første race gennemgik sin cykliske tidsperiode. Dens specielle udvikling bestod bl.a. i at få den første sans til at fungere, og ved afslutningen af dens livsperiode var høresansen og dennes organ derfor udviklet til fuldkommenhed. De øvrige seks sanser, som skulle udvikles i de følgende seks racer, forefantes, men kun i rudimentær form. Man må huske, at denne første race ikke var fysisk. Dens legeme havde ingen benbygning og derfor ingen stivhed. Man kunne spøgefuldt betegne denne race som "buddingsposerne", efter den engelske dessert. Jordens tilstand var heller ikke den samme som nu. Hver race er tilpasset jordens tilstand

Den første rodrace blev ikke påvirket af den totale ændring af kloden, som skulle forandre jorden til en ny rodrace, idet der ingen omkom under de store naturomvæltninger. Den forblev upåvirket . Den gennemgik ganske vist de nødvendige cykliske perioder i løbet af det tidsrum, der var tildelt den, og som strakte sig over flere millioner år; men der var ikke nogen større forskel på den første og den anden race. Den første race blev simpelthen til den anden.

2. rodrace:

Den anden rodrace kaldes den "hyperboræiske". Den gamle eller den første race smeltede sammen med anden race og blev ét med den. De 2 racers sammensmeltning kan sammenlignes med 2 vandstrømme, der løber sammen i en flod. En stærk brusende strøm omslutter snart en mere langsom rindende og kommer hurtigt til at dominere hele forløbet.

Det er en proces, som finder sted hver gang der opstår en ny race . Den nye race fremtræder ikke pludseligt, når den gamles tid er forbi. Dannelsen af et nyt kontinent begynder i midten af en rodrace, og på lignende måde viser de første "kim" til en ny race sig i midten af en eksisterende races æra. Meget gradvis fødes der flere individer med disse modifikationer, og i tidens løb lægger et stadig større antal personer de nye egenskaber for dagen. Efterhånden som tidsaldrene går, bliver de nye typer mere almindelige. De optræder i stort tal, men er dog stadig en minoritet. Når tiden er inde, tager processen fart, den nye type udviser på et tidspunkt lige så megen styrke som den gamle race og fungerer parallelt med den. Til slut får den nye overhånd og får overtaget, og den nye race bliver den toneangivende over hele kloden, uden hensyn til forskellige gruppers oprindelse på forskellige dele af kloden.

Det er en gådefuld proces, hvordan menneskeheden er blevet forvandlet og har udviklet sig. Stoffet fra de første former - der var astrale og skyggeagtige - blev draget ind i og absorberet af den anden races former, der således blev fuldstændiggjort .

Den første og den anden race smeltede altså sammen, og det var altså de samme monader, som brugte den første races legemer  for gennem dem at indhøste evolutionære erfaringer som dem, der brugte den anden races legemer for at opnå yderligere udvikling. Man kan her bruge analogien fra en skoleklasse. De elever, som kommer ind i skolen for at få undervisning i første klasse, er de samme som dem efter endt indlæring kommer i anden klasse, tredje klasse osv.

Den 2. race, der blev kalde de knogleløse, fordi de ikke havde noget fast legeme, deres legemer var dannet af de 4 finere former af det fysiske stof. De udviklede følesansen, og var desuden i stand til at benytte den første sans, der var blevet udviklet, nemlig høresansen. Den havde endog en slags lydsprog, der skildres som syngende lyde, der udelukkende bestod af vokaler.

3. rodrace:

Den tredje rodrace kaldes den "lemuriske".

Med det tredje stadium af menneskehedens evolution, er vi nået frem til en meget markant fase i udviklingen. I modsætning til de uhyre langsomme evolutionære fremskridt, der fandt sted i løber af den første og den anden æra, går det nu hurtigt fremad. Det er så gennemgribende, at der ikke er nogen lighed mellem det væsen, der indleder tredje stadium, og det menneske, der har udviklet sig ved afslutningen. Der er ganske vist intet synligt bevismateriale såsom fossiler eller andre fysiske levn i forbindelse med de første menneskeracer, men der er givet oplysninger.

Menneskehedens tredje evolutionsfase er den mest interessante af menneskeracerne. Det er i denne epoke, at de vedvarende, fysiske kendetegn, bl.a. benbygningen, blev udviklet. Det er også her, at udviklingen fra de knogleløse, som de første af tredje fases underracer kaldes, til de tofoldige eller tvekønnede væsener, som flere underracer var, og til udviklingen af de to køn, altså af mandlige og kvindelige individer, som rodracen sluttede med at være.

Menneskets udvikling fandt altså sted i følgende orden: I sine tidligste former var det kønsløst, derefter blev det ved en naturlig overgang til "en enlig hermafrodit", et tvekønnet væsen, og endelig blev de to køn adskilt, og mennesket blev til det, som det er nu.

Lemurerne byggede i deres sidste underracer store byer, de dyrkede kunst, videnskab, bygningskunst. De byggede deres første klippebyer af sten og lave. En sf de største , primitivt opført byer var for en meget stor del bygget af lava, den lå ca. 50 km vest for det sted, hvor Påskeøens smalle ufrugtbare landstrimmel nu strækker sig. Den er blevet fuldstændig ødelagt af en række vulkanudbrud. På den tid var der både civiliserede og uciviserede mennesker ligesom nu om stunder.

4. rodrace:

Den fjerde rodrace, der kaldes den "atlantiske" begyndte at udvikle sig, om end meget langsomt, i den midterste periode af den tredje races æra, efter nogle store naturomvæltninger, der ændrede det landområde, som var den tredje races hjem. Med den fjerde races fremståen begyndte menneskehedens fjerde udviklingsstadium.

Da atlantiderne udviklede sig, overtag de de egenskaber og ejendommeligheder, som var blevet normale blandt lemurerne, bl.a. de to køn og den helt materielle skikkelse. Efter naturomvæltningerne var deres størrelse aftaget, og de blev stadig mindre, selv om de var gigantiske i sammenligning med menneskets nuværende højde. Den fjerde rodrace udviklede tænkeevnen, intelligensen, og den fjerde sans, smagssansen, ligesom den fuldkommengjorde synet ved forbedring af de to fysiske øjne, samt videreudviklede talens evne. Desuden gøres der store fremskridt ad den menneskelige udviklingslinie

Vi er tilbøjelige til at betragte det udviklingstrin, hvorpå menneskeheden nu står, som det mest fremskredne, der nogensinde er opnået; men hvad udviklingen af menneskelegemet angår, kulminerede den fysiske evolution i den midterste periode af den fjerde rodraces æra. Da stod den på højdepunktet af sin glans og herlighed. Under sjælens vandring ad den opadgående bue er der nu andre faktorer, som er af større betydning end udviklingen af det materielle legeme. Vægten lægges derfor ikke mere på en evolution ad disse linier, og som følge deraf vil de følelsesmæssige, intellektuelle, kærligheds og visdoms evner nu udfolde sig, efterhånden som tidsalder følger tidsalder. Hvad det fysiske legeme angår blev højdepunktet altså opnået i den midterste periode af den atlantiske races æra. Det er ikke kun højden, der tænkes på, men også dets kulmination mht. formens skønhed og symmetri.

De evner, der falder ind under den fjerde races æra, nemlig udviklingen af intelligensen, er imidlertid af langt større betydning end det fysiske legemes udviklingen. Man skal passe på ikke at forveksle den intellektuelle udvikling med den åndelige. Man vil klart se forskellen, når man hæfter intelligensen til manas, tankestoffets udvikling, åndelighed til det buddhiske, kærlighedens udvikling og det guddommelige til den atmiske, visdommens udvikling. Udviklingen ad rent menneskelige linjer bliver mere og mere udtalt efterhånden som tidsaldrene går, indtil højdepunktet af menneskeriget nås ved afslutningen af denne klodes periode.

Der går mange historier og sagn om den atlantiske race og Atlantic. Atlantiderne var, ligesom lemurerne og ligesom, vi er nu, spredt over hele jorden. Der er sket nogle jordomvæltninger, noget land er sunket under vandet, og andet er dukket op fra havet, men noget er også uændret, og det er ingen tvivl om, at f.eks. Ægypten også eksisterede i Atlantic-tiden.

5. rodrace:

Så er vi kommet til den femte rodrace, som vi selv tilhører, og som kaldes den "ariske". Denne race udviklede den femte sans, lugtesansen.

Den femte races hjem omfatter klodens nuværende kontinentalformationer. Hvis man skal angive nogle landområder, som har hævet sig med henblik på den femte race, som dennes hjem, da bliver det Nord- og Sydamerika, Europa og Lilleasien. Hvis kontinenternes rækkefølge skal stemme med den orden, hvori racerne har udviklet sig fra den første til den femte, er det Europa, som må kaldes det femte store kontinent.

For omkring en million år siden begyndte en gruppe mennesker fra den 5. atlantiske underrace at samle sig. De adskilte sig fra underracens øvrige individer ved at rejse omkring og slå sig ned forskellige steder. På et tidspunkt var mange af dem samlet ved sydbredden af det, der dengang var Gobihavet, men nu er Gobiørknen i Mongoliet, og i en lang og frugtbar periode dominerede racen hele det østlige Asien. Dele af den erobrede og bosatte sig i det nrodlige Indien, og det er denne del, som senere udviklede sig til den femte races første eller indiske underrace.

Efterhånden som den oprindelige civilisation begyndte at forfalde, udvandrede store grupper især mod vest og udviklede sig til de efterfølgende underracer. En stor gruppe bosatte sig på den arabiske halvø, det nuværende Saudi-Arabien, og udviklede sig til den femte races anden eller arabiske underrace.

Senere udvikledes i det nuværende Iran den tredje eller den persiske underrace sig. I modsætning til anden underrace, som var et uroligt og stridbart nomadefolk, grundlagde den tredje underrace et mere stabilt handelsimperium med en veludviklet civilisation og kultur.

Den fjerde eller keltiske underrace udvikledes i det sydlige Kaukasus, og drog herfra vestpå og koloniserede størstedelen af området omkring Middelhavet. Grækerne, romerne, spanierne, portugiserne og franskmændene har alle rødder i denne underrace, og en stor gruppe nåede så langt mod nord som til de Britiske Øer.

Vi er nu kommet til den underrace, mange af de nordeuropæiske befolkninger er unsprunget af, nemlig den femte eller den teutonske underrace. Den har også rødder tilbage til Kaukasusområdet, men udvandrede til et område, der svarer til det nuværende Polen. Herfra bredte den sig til hele Nordeuropa, hvor den blandede sig med de keltiske stammer, og i vore dage tilhører størstedelen af den vestlige verdens befolkninger femte underrace.

Bevidsthedsudviklingen i den femte rodrace er væsentligt koncentreret om tankelivet og dets integration med følelser og instinkter, og det er det, der kommer til udtryk i vore dages fremskredne videnskabelige og teknologiske udvikling.

6. rodrace.

Men menneskets evolution fortsætter, og allerede i vor tid er både grundlaget for den næste underrace, den femte rodraces sjette, og grundlaget for den sjette rodrace ved at tage form. Den sjette rodrace har endnu ikke noget navn, men bevidsthedsmæssigt vil den være karakteristisk ved en integration af det konkrete, analytiske intellekt og det abstrakte og inspirative sjælsintellekt.

Den sjette rodrace kommer til at bebo et kontinent, som vil vokse frem af Stillehavet vest for Californiens kyst, og derfor er det naturligt, at femte rodraces sjette og syvende underraces væsentlige vækst vil foregå på det amerikanske kontinent selvom der findes mange eksempler på denne mennesketype andre steder i verden.

Det bliver altså menneskene på det Amerikanske kontinent, som skal ligge til grund for en kommende større og langt herligere race, end nogen af dem , vi hidtil har kendt. De materielle tidsaldre vil blive efterfuldt af åndeligheden og det udviklede menneskesind. Der vil dog ikke være nogle amerikanere til, når den sjette race virkelig udvikler sig, og heller ingen europæere, for de vil da være blevet til en ny race, og der vil komme mange nye nationer. Den femte race vil imidlertid ikke blive udslettet, men leve videre i lang tid og overlappe den nye race i mange tusinde år, ligesom det har været hver gang en ny race har overtaget styringen.

Efterhånden som den sjette race udvikler sig, vil en ny sans, den sjette, gøre sig gældende, det er en sans, som sætter menneskene i stand til at danne varige forbindelser mellem vore øvrige forskellige grupper af sanseindtryk, og således skabe forestillingen eller ideen om en ydre genstand. Det er en videreudvikling af den evne vi i dag kalder clairvoyance eller klarsyn. Og den kan også sammenlignes med intuition.

7. rodrace.

Menneskets syvende og sidste udviklingsstadium vil naturligvis blive helt anderledes end den evolution, vi for tiden er i gang med. Mennesket skal blive et fuldkomment, syvfoldigt væsen i den syvende race; men alle principperne har latent været til stede fra dens udviklings begyndelse. Sjælen vil til den tid være lige så ubunden af stoffet og alle dets egenskaber, som den var i begyndelsen, men den har i tilgift al den erfaring og visdom, som den har indhøstet i alle sine personlige liv uden samtidig at have dens onder og fristelser.

Vi skal nævne den syvende sans, der vil udvikle sig i den syvende race, og som består i en øjeblikkelig opfattelse af viden, beroende på den fuldstændige udvikling af visdommen.

Til den tid vil også al kønsforskel være ophørt med at eksistere, og mennesket vil komme til verden, ligesom de gjorte i anden og begyndelsen af tredje race.