Kapitel  10

                                                       

Menneskets legemer.

Mennesket har 7 bevidstheder, som er placeret i hvert sit legeme.

Bevidsthed: dannet i
Visdomsbevidsthed Atmisk stof  
Kærlighedsbevidsthed Buddhisk stof  
Erfaringens bevidsthed Manas stof, de 4 fineste  
Tankens bevidsthed Manas stof, de 3 groveste  
Følelsernes bevidsthed  Astralsk stof  
Den æteriske dublet Fysisk stof, de 4 fineste  
Fysisk bevidsthed Fysisk stof, de 3 groveste  
   
Bevidsthed: indeholder bl.a.
Visdomsbevidsthed Inspiration
Kærlighedsbevidsthed Intuition
Erfaringens bevidsthed Integritet
Tankens bevidsthed Intelligens
Følelsernes bevidsthed  Intention
Den æteriske dublet Instinkter
Fysisk bevidsthed Individ

Tryk for at se beskrivelse    

Kirtlerne

Først skal vi vide noget om immunsystemet.

Det menneskelige legeme kan ikke eksistere:

1. uden at der findes en konstant tilførsel af energi ud i alle væv og organer i alle 7 legemer til alle syv bevidstheder,

2. uden at sundheden bliver opretholdt, ved at energistrømmen i kroppen er afbalanceret

3. hvis der kommer for lidt energi rundt i legemet, så sygdom opstår.

Energi er en dynamisk kraft i konstant bevægelse, som cirkulerer gennem de 7 legemer. Mange erstatter ordet energi med ordet liv. For alle praktiske formål kan det fastslås, at 'liv' er et tegn på 'energi' i kroppen. Alt, hvad man tænker på, når man hører ordet "liv" - åndedræt, tale, søvn, spisning, evnen til at læse, tænke og høre - kan kun eksistere i kraft af energien i kroppen. Også for de funktioner, som ikke umiddelbart er synlige, gælder dette. F.eks. kunne stofskifteprocesserne i den enkelte celle ikke finde sted , uden at energien holdt liv i disse funktioner. Energien er fundamentet for kroppens tilsyneladende solide/faste struktur. Vi modtager meget af den energi, vi har behov for, fra maden og gennem indåndingsluften. Imidlertid må kroppen tunes - ligesom en dyr bil - hvis den skal fungere ordentligt og udnytte energien maximalt.

Op gennem århundrederne har man oplevet, at kroppens 7 kirtler er energicentre, som er ansvarlige for reguleringen af energiflowet gennem de forskellige kropssystemer. Disse 7 kirtler er fra oven:

1. Pinealen: Styrer de øvrige kirtler gennem sin hormonproduktion, ligesom den tillader kommunikationen med det åndelige niveau i livet. Herudover er intertion og visdom knyttet til denne kirtel, som også kaldes "Åndens hus".  

2. Hypofysen: Styrer hukommelse, logik, intelligens, og tankevirksomhed. Kaldes også "Intelligensens hus".

3. Skjoldbruskkirtlen: Er ansvarlig for stofskiftet i kroppens celler og styrer væksten. Relaterer til åndedræfssystemet. Kaldes "Vækstens hus".

4. Thymus (Brislen): Ansvarlig for hjerte og kredsløb. Kaldes også "Hjertets hus".

5. Bugspytkirtlen: Ansvarlig for kontrollen over fødeoptagelsen, blodsukker, kropstemperatur. Kaldes "Det transcendente hus".

6. Binyrerne: Understøtter nyrernes funktion, er ansvarlig for knoglerne, knoglemarven, rygraden. Kaldes "Vandets hus".

7. Kønskirtlerne: Understøtter hos mænd prostata og testes og hos kvinder æggestokkene, livmoderen, skeden og brysterne. Er ansvarlig for hormonproduktion, seksuel energi, seksuel respons og reproduktion. Kaldes "Essensens hus".

Disse 7 kirtler kan sammenlignes med vædskebeholdere, som er forbundet med rør. Hvis én beholder får ekstra vædste, vil det fordele sig til de øvrige beholdere. Hvis én beholder mister vædske, vil de øvrige beholdere afgive vædske for at vedligeholde balancen indenfor systemet. På samme måde flyder energien i os. Hvis en kirtel mister energi, vil en tilstand af svaghed eller modtagelighed for sygdom skabes. Hvis der opstår blokeringer kirtlerne imellem, forværres helbredstilstanden. Vort immunforsvar er afhængig af balancen mellem kirtlerne. Ved at øge energien kan vi vende en eksisterende svaghed, udnytte energiens højere orden, åbne op til spirituelle centre og forebygge sygdomme og forældelse.

Nobelprisvinderen dr. Alexis Carrel fastslog, at kirtelsystemet var "Livets hjul". Hvis "Livets hjul" kører fint, vil der ikke skabes problemer, der blander sig i livsprocesserne i cellerne.

Disse kirtler findes på samme plads i alle menneskets 7 legemer, 49 ialt. Det er igennem dem, bevidsthederne/legemerne kommunikerer. Mennesket har 7 chakra, hvert chakra indeholder 7 kirtler, ét fra hvert legeme.

Vi vil komme til at høre meget mere om kirtlerne og chakrane.

Bevidstheden.

Der hersker megen uenighed med hensyn til menneskets bevidsthed og dens tilholdssted.

I gammel tid mente man at den opholdt sig i hjertet, det er man gået bort fra, i dag betragter man hjertet blot som en pumpe, som sender blodet rundt i kroppen.

Nogle kulturer har haft den opfattelse, at bevidstheden havde hjemsted i maven. Den mening er heller ikke oppe i tiden. I dag betragter man maven, som det sted hvor maden bliver nedbrudt og næringsstofferne optaget i kroppen.

Den herskende opfattelse er i dag at bevidstheden holder til i hjernen. Der forskes meget for at finde et videnskabeligt bevis for denne opfattelse. Det er endnu ikke lykkedes, men det er absolut ikke opgivet.

En vanskelighed ved at finde bevidstheden er, at man ikke rigtigt ved, hvad bevidstheden er. Er det vor centralnervesystem? Er det vores følelser? Er det vores hukommelse? Vores meninger? Vores logik, etik eller æstetik?

Problemet er lige stort for forskerne og den videnskabelige forskning, som det er for os alle som enkeltpersoner i vor søgen efter erkendelse og især selverkendelse.

En fejl, som begås er, at man identificerer bevidstheden med de forskellige bevidstheder, i hvilke vort selv på et givet tidspunkt arbejder. Der er en fejl, som kun kan undskyldes med det faktum, at vort vågne selv, og til en vis grad også vort selv i drømme, lever og arbejder i den fysiske krop, og ikke umiddelbart mærker nogen adskillelse mellem denne og de bevidstheder, som arbejder sammen med den.

Dog kan en intellektuel forståelse af dette faktum opnås, og vi kan træne os til at forstå, at vi er ejerne af flere bevidstheder, som samarbejder i en fysisk krop.

Dette vil efter nogen tid gennem iagttagelse og erfaring blive en kendsgerning for os, når vi vænner os til at skille vort selv fra vores bevidstheder, og erfarer, at vi er en langt mere fuldkommen bevidsthed inderst inde, selv om vi i alle henseender er afhængige af de øvrige.

Men når vi først er nået så vidt, er det i fremtiden umuligt at identificere vort selv med vore bevidstheder, og vi kan aldrig mere begå den fejl at tro, at vi er vort fysiske legeme.

Den klare intellektuelle forståelse er dog indenfor enhvers rækkevidde, vi kan træne os til en tilvant skelnen mellem selvet - mennesket - og dets bevidstheder. Blot at gøre dette er at komme ud af den illusion, i hvilken de fleste befinder sig.

Det forvandler vor hele stilling overfor livet og overfor verden, og hæver os op over dette livs forandringer og tilfældigheder. Det stille os over de daglige små genvordigheder, som synes alt for store for den bevidsthed, som for tiden tilfældigvis er den bevidste i vor krop.

Det viser os det sande forhold mellem det stadigt foranderlige og det relativt vedvarende, og lader os føle forskellen mellem det menneske, som lader sig kaste hid og did af tilfældigheder, handlinger og aktiviteter og det menneske, som roligt står fast, medens omgivelserne brydes omkring det.

Med menneske menes det levende, bevidste, tænkende, intuitive, inspirerede selv, vores inderste selv. Med bevidstheder menes de legemer i forskellig type stof, i hvilke mennesket er indhyllet. Hvert legeme sætter det inderste selv i stand i at handle fyldestgørende i livets forskellige situationer.

Ligesom man, hvis man har besluttet sig for at rejse, må benytte vogn og tog til lands, skib til vands og flyver eller ballon i luften, og samtidig dog har sin egen krop med på hele turen, således vedbliver det inderste selv at være sig selv, uanset hvilket legemets bevidsthed, den vælger at gøre brug at i en given situation. Og ligesom at toget, biler, skibet, flyveren og balloner er gjort af hver sin type fysisk stof og efter principper, som ligner hinanden, og dog er forskellige, således er også hvert af menneskets legemer af forskelligt stof, og er gjort efter principper, som på mange måder er ens, men også meget forskellige.

Mennesket har syv legemer med hver sin bevidsthed.

Det er den fysiske krop, den fysiske krops genpart, følelseslegemet, tankelegemet, legemet for årsag/ virkning, kærlighedslegemet og visdomslegemet.

De legemer i hvilke et menneske lever og arbejder er hans redskaber, og den allerførste vigtige ting, at gøre sig klart er dette: Legemerne er til for os, vi er ikke til for dem. Legemerne er vore, for at vi skal bruge dem, vi tilhører ikke dem, for at blive brugte. Legemerne er instrumenter, redskaber som kan og skal gøres finere, forbedres og trænes. De skal støbes i en sådan form og dannes af sådanne bestanddele, at de bedst egner sig til at være redskaber for menneskets formål i denne verden.

Alt, som stræber i den retning, skal opmuntres og styrkes, og alt, som går i modsat retning, skal undgås. Der er ikke noget med at spørge, hvilke ønsker legemerne måtte have, hvilke vaner de har lagt sig tit. Legemerne er vore, vores tjenere, som skal anvendes sådan, som vi ønsker. I det øjeblik vi tager ledelsen i vor egne hænder og gør fordring på at lede vore legemer, i stedet for at blive ledet, i det øjeblik bliver der vendt op og ned på vort liv og dets formål.

Her er det punkt, ethvert menneske, der mener sit liv alvorligt, kan gå ud fra. Legemernes natur, i hvert fald de første fire af dem, gør dem til noget, som temmelig let kan gøres til tjener eller redskab.

De har visse ejendommeligheder, som hjælper os ved deres træning, og gør det forholdsvis at lede og forme. Een af disse egenskaber er, at når de først er blevet vant til at arbejde i forskellige retninger, vil de være meget beredtvillige til at vedblive at følge disse retninger af sig selv. Og de vil være akkurat lige så lykkelige derved, som de før var ved at gå i andre retninger.

Dersom legemerne har lagt sig en dårlig vane til , vil de gøre betydelig modstand mod enhver forandring af denne vane; men dersom de tvinges til at gøre forandringen, hvis den hindring, som ligger i vejen, overvindes, og dersom de bliver nødsaget til at handle som mennesket ønsker, så vil legemerne efter nogen tids forløb af sig selv antage den nye, gode vane. Legemerne vil ligeså tilfreds følge den nye vane, som de fulgte den gamle.

Legemerne er dannet i de forskellige stoftyper som er defineret i modellen for de syv stofplan jvnf. fig. 2.

Den fysiske krop er dannet af fysisk stof i fast, flydende og luftig form.

Genparten (Æterlegemet) er dannet af fysisk stof i fast, flydende og luftig energi (æterisk) form.

Følelseslegemet (Astrallegemet) er dannet af følelsesstof i alle tilstandsformerne.

Tankelegemet (Mentallegemet) er dannet i tankestof i fast, flydende og luftig form.

Legemet for integritet (Kausallegemet) er dannet i tankestof i fast, flydende og luftig energiform.

Kærlighedslegemet er dannet i kærlighedsstof (Buddhi).

Visdomslegemet er dannet i visdomsstof (Atma).

Man kan i toppen af denne side vælge en mere udførlig beskrivelse af legemerne.

Fig 2

     \Tilstand Stof Fast stof Flydende stof Luftig stof Fast energi Flydende energi Luftig energi Tranfor-merende
Nirvannisk - - - - - - - -
Nomadisk - - - - - - - -
Atma / Visdoms - V V V V V V V
Buddhi/ Kærligheds- V V V V V V V
Manas/ Tanke - V V V V V V V
Astralt/  Følelses - V V V V V V V
Fysisk - V V V V V V V

Altså: mennesket består af stof fra de fem groveste (nederste) stoftyper og i alle tilstandsformer.

 

Gå til toppen af siden

Gå til menu.