 |
Kødspisning - den største sygdomsårsag. Af Gerhard Kirkemann fra VEGETAREN nr. 4, 2000
|
|
Vi hører ofte, at alkohol, nikotin og andet narkotika er årsag til sygdom og en al for tidlig død; men i virkeligheden er det langt værre fat med kødspisning. Så vidt jeg ved, har kræft længe været den almindeligste dødsårsag, men nu dør flere af hjertekarsygdomme end af kræft, og ingen er vel i tvivl om, at hovedårsagen hertil er den animalske fedt i ernæringen, altså kødspisning, men også brug af æg og mælkeprodukter, mest fløde og produkter fremstillet heraf er medvirkende årsag. Når et dyr bliver dræbt, begynder forrådnelsen med det samme, og da mennesket har en planteæderorganisme med et langt fordøjelsessystem, går det galt, når det opfører sig som et rovdyr. Det kan ikke tåle at have den tiltagende forrådnelse i sig så længe inden udskillelsen. Et rovdyr har kortere fordøjelsessystem, så kødet hurtigere passerer end i en planteæderorganisme, og det er i øvrigt helt indrettet på denne grovere ernæring. Den rigtige ernæring kommer direkte fra planteriget, men ser vi på udviklingen, er det nok mindre skadeligt med fisk og fjerkræ frem for med de højere udviklede pattedyr. De to pattedyr gris og menneske ligner hinanden så meget, at lægevidenskaben i fuld alvor mener snart at kunne bruge griseorganer til implantering i menneskeorganismer. Det lyder så uhyggeligt, at spisning af grisekød begynder at ligne kannibalisme, og det må vist anses for en meget uheldig ernæringsmåde. Der er i høj grad også et etisk problem ved kødspisning. Medlidenhedsevnen overfor vore medskabninger dyrene er endnu slet ikke udviklet hos ret mange mennesker. De fleste kødspisende mennesker burde vel ellers vide, at kød kommer fra et slagtet og parteret dyr, og dette dyr har været igennem betydelige lidelser både i landbruget, under transporten og på slagteriet. Men man kan jo ikke forvente, at nogen lever efter en evne, som de endnu slet ikke har fået udviklet, så der er lang vej igen, inden vi kan forvente forandring til det bedre. Næsten ingen mennesker dør en naturlig død af alderdom. Langt de fleste dør nu en unaturlig død af sygdom, og det er desværre blevet så almindeligt, så det unaturlige nu betragtes som naturligt. Hele sygesektoren, som nu kaldes sundhedssektoren, giver ganske vist arbejde til kolossalt mange mennesker, hvilket set fra et beskæftigelsesmæssigt synspunkt kan være udmærket, men med mere sundhed og dermed mindre sygdom, kunne der vel også findes mere produktivt arbejde til de mange. Sygehusene er i dag kæmpestore, og ventelisterne meget lange, ja, så lange, at mange når at blive raske, og mange andre dør, inden de kan nå at blive indlagt. Der ofres enorme summer på sygdomsbekæmpelse, men det ville være langt billigere at forebygge, og megen lidelse kunne dermed undgås. En sund levevis - først og fremmest med sund vegetarisk ernæring ville kunne spare store beløb, ja, på det nærmeste overflødiggøre den dyre sygdomsbekæmpelse.
|