|
Kapitel 8 |
 |
Jordens udvikling
Universet blev til ved The Big Bang. Et lille univers udvidede sig så kraftigt og hurtigt, at det bedst kan beskrives som en slags eksplosion. På en brøkdel af et sekund blev det mange gange større og var nu en brændende varm ’ursuppe’ af stof og stråling. Stoffet bestod af typerne fra de 5 øverste rækker i skemaet for de syv stofplan.
| Skema: De syv stofplan | |||||||
|
Tilstand: Stof: |
Fast | Flyden-de | Luftig | Fast energi | Flyden-de energi | Luftig energi |
Tranfor-merende
|
| Transcenderende | V | V | V | V | V | V | V |
| Himmel - | V | V | V | V | V | V | V |
| Visdoms - | V | V | V | V | V | V | V |
| Kærligheds - | V | V | V | V | V | V | V |
| Finere tanke - | V | V | V | V | V | V | V |
| Grovere tanke - | V | V | V | V | V | V | V |
| Følelses - | V | V | V | V | V | V | V |
| Fysisk - | V | V | V | V | V | V | V |
Efterhånden som stoffet bredte sig, blev det afkølet, og med afkølingen manifesterede det grove tankestof sig fuldt ud, og følelsernes og det fysiske kom til (De 3 nederste rækker i skemaet for de syv stofplan). Ud af ursuppen voksede elementarpartikler som protoner og elektroner, og efter adskillige år faldt temperaturen nok til, at strålingen og stoffet kunne gå fra hinanden. Elementarpartiklerne fandt derefter sammen til de altersimpleste grundstoffer, brint og helium. Senere til alle de øvrige grundstoffer. Gennem mange milliarder af år samledes grundstofferne til kloder, stjerne og planeter og vort planetsystem blev skabt.
Men bevægelsen udad og udvidelsen fortsætter, og om nogle milliarder år er der ikke længere sammenhængskraft i planetsystemet. De grovere dele af systemet, det fysiske, følelsernes, og den grovere del af tankestoffet vil sprænges og fortsætte ud i rummet og de 5 finere stofplan vil trække sig sammen og igen samle sig i et lille bitte punkt, - en ’singularitet’.
En sådan stoffets manifestation kaldes en 'manvantara', en aktivitetsperiode eller en Brahmas dag og varer ca. 21 milliarder år. Derefter kommer en 'pralaja', en hvileperiode eller en Brahmas nat, som varer ca. en tredjedel, 7 milliarder år.
Man kalder også udvidelsen for en udånding og tilbagetrækningen for en indånding.
Efter hvileperioden kommer igen et Big Bang, en ny aktivitetsperiode, en udånding, og efter ca. 20 milliarder år igen en hvileperiode, en indånding. Og sådan fortsætter det. Det er een af de spirituelle lovmæssigheder, loven om den bestandige fornyelse; ligesom sommer og vinter, som dag og nat, som fødsel og død.
I de første 3 aktivitetsperioder dannedes kun uorganisk stof, det første naturrige: mineralriget, sten, metaller, vand osv. Jorden blev forberedt til det organiske stof.
I 4. aktivitetsperiode dannedes foruden mineraler, også planter, det andet naturrige: træer, græsser, urter, blomster, vandplanter osv.
I 5. aktivitetsperiode dannedes foruden mineraler og planter, også dyrene, det tredje naturrige, pattedyr, fugle , fisk og insekter.
I 6. aktivitetsperiode dannedes foruden mineraler, planter og dyr, også menneskene, det fjerde naturrige.
Fra den 7. aktivitetsperiode og derefter forefindes alle 4 naturriger på jorden, ligesom de gør på den jord, vi bebor.
Der er i princippet 7 naturriger, jeg har kaldt de sidste 3 for: 2. menneskerige, guderiget (ikke at forveksle med GUD, skaberen) og engleriget.
Ovenstående åndsvidenskabelige model for klodens og naturrigernes tilblivelse ligner på mange punkter bibelens skabelsesberetning.
|
Skabelsesberetningen I Biblen er det med en ændring, idet der er ændret på to af dagenes numre, beskrevet således: 1.1) I begyndelsen skabte Gud himmelen og jorden. 2) Og jorden var øde og tom, og der var mørke over verdensdybet. Men Guds ånd svævede over vandene. 3) Og Gud sagde: "Der blive lys!" Og der blev lys. 4) Og Gud så, at lyset var godt, og Gud satte skel mellem lyset og mørket, 5) og Gud kaldte lyset for dag, og mørket kaldte han nat. Og det blev aften og det blev morgen, første dag. 6) Derpå sagde Gud: "Der blive en hvælving midt i vandene til at skille vandene ad. 7) Og således skete det: Gud gjorde hvælvingen og skilte vandet under hvælvingen fra vandene over hvælvingen; 8) og Gud kaldte hvælvingen himmel. Og det blev aften og det blev morgen, anden dag. 14) Derpå sagde Gud: "Der komme lys på himmelhvælvingen til at skille dag fra nat, og de skal være tegn og til fastsættelse af højtider, dage og år 15) og tjene som lys på himmelhvælvingen til at lyse på jorden!" Og således skete det: 16) Gud gjorde de to store lys, det største til at herske over dagen, det mindste til at herske over natten, og stjernerne; 17) Og Gud satte dem på himmelhvælvingen til at lyse på jorden 18) og til at herske over dagen og natten og til at skille lyset fra mørket. Og Gud så, at det var godt. 19) Og det blev aften og det blev morgen, fjerde dag. (Tredje dag). 9) Derpå sagde Gud: "Vandet under himmelen samle sig på ét sted, så det faste land kommer til syne!" Og således skete det; 10) og Gud kaldte det faste land jord, og stedet, hvor vandene samlede sig, kaldte han hav. Og Gud så, at det var godt. 11) Derpå sagde Gud: "Jorden lade fremspire grønne urter, der bærer frø, og frugttræer, der bærer frugt med kerne, på jorden!" Og således skete det; 12) Jorden frembragte grønne urter; der bar frø, efter deres arter, og træer, der bar frugt med kerne, efter deres arter. Og Gud så, at det var godt. 13) Og det blev aften, og det blev morgen, tredje dag. (Fjerde dag) 20) Derpå sagde Gud: "Vandet vrimle med en vrimmel af levende væsener, og fugle flyve over jorden oppe under himmelhvælvingen!" Og således skete det: 21) Gud skabte de store havdyr og den hele vrimmel af levende væsener, som vandet vrimler med, efter deres arter, og alle vingede væsener efter deres arter. Og Gud så, at det var godt. 22) Og Gud velsignede dem og sagde: "Bliv frugtbare og mangfoldige og opfyld vandet i havene, og fuglene blive mangfoldige på jorden!" 23) Og det blev aften og det blev morgen, femte dag. 24) Derpå sagde Gud: "Jorden frembringe levende væsener efter deres arter: Kvæg, kryb og vildtlevende dyr efter deres arter!" Og således skete det: 25) Gud gjorde de vildtlevende dyr efter deres arter, kvæget efter dets arter og alt jordens kryb efter dets arter. Og Gud så, at det var godt. 26) Derpå sagde Gud: "Lad od gøre mennesket i vort billede, så de ligner os, til at herske over havets fisk og himmelens fugle, kvæget og alle vildtlevende dyr på jorden og alt kryb, der kryber på jorden!" 27) Og Gud skabte mennesket i sit billede; i Guds billede skabte han det, som mand og kvinde skabte han dem; 28) og Gud velsignede dem, og Gud sagde til dem: "Bliv frugtbare og mangfoldige og opfyld jorden, gør eder til hersker over den og hersk over havets fisk og himmelens fugle, kvæget og alle vildtlevende dyr, der rører sig på jorden!" 29) Gud sagde fremdeles: "Jeg giver eder alle urter på hele jorden, som bærer frø, og alle træer, som bærer frugt med kerne; de skal være eder til føde; 30) men alle jordens dyr og alle himmelens fugle og alt, hvad der kryber på jorden, og som har livsånde, giver jeg alle grønne urter til føde." Og således skete det. 31) Og Gud så alt, hvad han havde gjort, og se, det var såre godt. Og det blev aften, og der blev morgen, sjette dag. 2.1) Således fuldendtes himmelen og jorden med al dens hær. 2) På den syvende dag fuldendte Gud det værk, han havde udført, og han hvilede på den syvende dag efter det værk, han havde udført.
|