Kærlighed er ikke en følelse, det er en evne.

Hvad er forskellen?

Den er, at kærligheden og følelserne har hvert sit legeme i hver sin type stof, som har egenskaber, som er meget forskellige. Ligesom følelser optræder i mangfoldige tilstande, således har kærligheden også et meget stort register at spille på. Men medens følelserne kun kan optræde i to dimensioner, glæde, som giver tiltrækning og sorg, som giver frastødning, så kan kærligheden optræde langt mere nuanceret, idet kærlighedsstof har fire dimensioner.

Kærlighedsstof kan af os mennesker registreres i - i hvert fald - tre former:

Fantasi, kreativitet og spiritualitet

Musik

Kærlighed.

Fantasi, kreativitet og spiritualitet.

(Manglende afsnit)

Musik.

(Manglende afsnit)

Fig 9.1

I fig. 9.1 er indrammet de tilstandsformer af kærlighedsstoffet, som egenskaberne fantasi, kreativitet, spiritualitet og musikalitet er dannet af.

Kærlighed.

At den kristne kirke betragter kærligheden som fundamentalt, kan man læse i Bibelen, Paulus Første brev til Korinterne kap. 13. Her står:

"Om jeg så taler med menneskets eller engles tunger, men ikke har kærlighed, er jeg et rungende malm og en klingende bjælde. Om jeg så har profetisk gave og kender alle hemmeligheder og ejer al kundskab og har al tro, så jeg kan flytte bjerge, men ikke har kærlighed, er jeg intet. Om jeg så uddeler alt, hvad jeg ejer, og giver mit legeme hen til at brændes, men ikke har kærlighed, gavner det mig intet.

Kærligheden er tålmodig, kærligheden er mild, den misunder ikke, kærligheden praler ikke, bilder sig ikke noget ind. Den gør intet usømmeligt, søger ikke sit eget, hidser sig ikke op, bærer ikke nag. Den finder ikke sin glæde i uretten, men glæder sig ved sandheden. Den tåler alt, tror alt, håber alt, udholder alt.

Kærligheden hører aldrig op. Profetiske gaver, de skal forgå, tungetale, den skal forstumme, og kundskab, den skal forgå. For vi erkender stykkevis, og vi profeterer stykkevis, men når det fuldkomne kommer, skal det stykkevise forgå. Da jeg var barn, talte jeg som et barn, forstod jeg som et barn, tænkte jeg som et barn. Men da jeg blev voksen, aflagde jeg det barnlige. Endnu ser vi i et spejl, i en gåde, men da skal vi se, ansigt til ansigt. Nu erkender jeg stykkevis, men da skal jeg kende fuldt ud, legesom jeg selv er kendt fuldt ud.

Sådan bliver da tro, håb og kærlighed, disse tre. Men størst af dem er kærligheden."

Som man kan se, at selv om man giver sit fysiske legeme, så gavner det ikke.

Om man udvikler sine følelsesmæssige evner med profetiske evner og tungetale, så gavner det ikke.

Eller om man udvikler sit tankelegeme og tilegner sig al kundskab, så gavner det heller ikke.

For disse tre legemer skal vi miste, men vort kærlighedslegeme vil vare evigt.

Årsagen til, at kærlighedslegemets grundindstilling er hjælpsomhed, venlighed og omsorg, er, at udviklingen af dette legeme giver en intuitiv viden om altings sammenhæng. Man kan næsten kalde det udviklingen af den sjette sans. Alle legemets egenskaber bunder i viden om, at det onde kun eksisterer, som en følge af menneskets uvidenhed, og en fast overbevisning om, at denne uvidenhed en dag vil være erstattet af viden, erkendt gennem intuition.

Kærlighedslegemet er ægformet, som følelses- og tankelegemet, og også her er den største mængde stof samlet indenfor rammerne af det fysiske legeme. Den skyagtige del af legemet, som ligger udenfor, har, hvis legemet er så udviklet, at det kan ses, en noget større udskrækning end de andre legemer, og udstrålingen fra det, er større. Farverne er klarere, mere strålende og finere. Hos menneske med veludviklet kærlighedslegeme kan det have en udstråling på adskillige meter. Dette legeme kaldes i den åndsvidenskabelige litteratur for det buddhiske, det spirituelle eller salighedens legeme.

Nogle mennesker fødes med en klar og tydelig nuancering og strukturdannelse i det kærlighedslegemet. Dette vil - for synske - være synligt hos det nyfødte barn. Lyset i legemet er kraftigt, det er ikke kun udbredt i en, men i flere farvenuancer, og lyset udviser specifik struktur. En sådan struktur vil vise sig i menneskets liv som udfoldelse af specifikke evner, talente og personlighedskvaliteter.

Kærlighedslegemets grundindstilling er hjælpsomhed og venlighed, og mennesker, hvor dette legeme er godt udviklet begynder indvendig fra at ane den udvidede bevidstheds- og kærligheds horisont.

Længselen efter noget mere, noget højere, efter det guddommelige, længselen efter at vide og erfare vil være i højere grad udtalt. Den spirituelle nuancering i struktur og mønstre betyder, at der vil være mere energi og målrettethed i et menneske, men om dette menneske vælger at blive videnskabsmand, kunstner, religiøs, healer - eller rig, det afhænger af de andre legemers udvikling.

Kærlighedslegemets udvikling viser sig tydeligst i menneskets intellektuelle verdensbillede og livsforståelse, således som denne forståelse ytrer sig i menneskets reale liv. Det spirituelle øver indflydelse på menneskets følelser, tanker, ideer, teorier og i forhold til hvorledes det konkrete liv er gennemtrængt af disse tanker og ideer. Det viser sig i den måde mennesket lever på.

Kærlighedsslegemets indflydelse er ikke primært synlig på, hvad mennesket tror på, hvad det idealistisk mener og forfægter. Det altafgørende er, hvordan det faktisk lever. Hvis et menneske viser næstekærlighed og der er overensstemmelse mellem det, mennesket er, gør, føler, tænker og udtrykker, har legemet en god udvikling, og der er grobund for en god videreudvikling.

Mennesket lever - som Buddha siger - i et helvede af lidelse og lykke, sålænge følelserne er herre over det: Nu er jeg vred, nu er jeg glad, nu er jeg såret, nu er jeg tilfreds o.s.v. Det bliver bedre når kærligheden begynder at blive herre over vilje, følelser og tanker. Ikke ved love og påbud. Ikke ved dårlig samvittighed eller angst. Men ved udvikling af erkendelsen af kærligheden.

Følelserne skal ikke fortrænges, ikke bekæmpes eller elimineres. Følelserne vil af sig selv - ud af indsigt - begynde at forvandle sig, når kærligheden erkendes.

Det medfødte kærlighedspotentiale vil komme til at præge livsudfoldelsen, men tilsyneladende behøver medfødte grundkvaliteter ikke nødvendigvis at gennemtrænge menneskelivet. Mennesket kan ved dets livsførelse, som jo også de afhængig af de andre legemers udvikling, sine eksistensielle valg, sin vilje og sin etik, dreje hen imod eller bort fra sit medfødte niveau.

Det er meget sjældent at se et menneske, som er på højde med sit medfødte kærlighedspotentiale, men dets grundkvaliteter kan blive ledetråden i dets liv.

Priser for at forblive i det velkendte, måske umiddelbart skønne, flydende, spændende, dyriske liv er, at kærligheden ikke udvikles, idet erkendelsen forbliver bundet, ved nydelserne, følelserne og tankerne.

Måderne, at udvikle sit kærlighedslegeme på, kunne være,

at leve et retlinet og hæderligt liv,

at leve i en høj grad af ægthed, der prøver at være sandfærdig over for sig selv og over for andre,

at føle åndelig og religiøs længsel,

at leve etisk,

at følge sin længsel efter erkendelse og begynde at undres, spørge og søge,

at være mod andre, som man ønsker at de skal være mod en,

iøvrigt ærligt at følge de anvisninger, der er i religiøse skrifter,

Fig 9.2

I fig. 9.2 er indrammet de tilstandsformer af kærlighedsstoffet, som egenskaben kærlighed er dannet af.