Kapitel 7: Tankernes legeme.

Tankelegemet er dannet af de grovere tilstande af et stof, tankestof, som er endnu finere end både det fineste fysiske stof og følelsesstof.

Det er opbygget ligesom det fysiske og følelseslegemet af atomer, som danner molekyler, o.s.v. over makromolekyler, celler, væv, organer og til systemer.

Det indeholder vores hukommelse, ligesom vort fysiske legeme indeholder muskler. Det har desuden systemer for indlæring, konkret tænkning, logik, fornuft, koncentration, beslutning og kommunikation.

Der er en tredimensionel opbygning af tankestoffets struktur, d.v.s. at stoffet kan reagere i tre dimensioner, de dimensioner, vi almindeligvis betragter som højde, længde og bredde.

Tankelegemet er ægformet, men stoffet er ikke jævnt fordelt i hele ægformen. Midt i legemet findes det fysiske legeme, som har en stærk tiltrækning på tankestof, som gør, at størstedelen af tankestoffet er samlet inden for det fysiske legemes rammer. Hvis man kunne se tankelegemet, ville det vise sig som en tæt tåge indbygget i det fysiske legemes form, men omgivet af en finere tåge af tankestof. Af denne grund bliver en bekendt i tankeverdenen straks genkendt ligesom en bekendt i den fysiske verden.

Den del af det mentale stof, som strækker sig ud over det fysiske legeme, danner en afgrænset udstråling. Tankestoffets udstråling kan variere meget fra det ene menneske til det andet. Denne del af stoffet udgør en del af det, som i den åndsvidenskabelige litteratur kaldes aura.

I tankelegemet er der, ligesom i de to grovere legemer, syv primære centre, som er placeret med to i hovedet, et ved halsen, et ved hjertet, to ikke langt fra hinanden over og under navlen og et ved sædet. Det er gennem disse centre kommunikationen mellem tankelegemet og de øvrige legemer foregår idet deres genparter i det fysiske legeme er kirtlerne. Her forvandles tankestof til fysisk stof, således at vort fysiske krop kan modtage de impulser, som gør, at man kan føre sine tanker ud i livet. Det er ved disse centre synske mennesker normalt kan ‘se’ forøget aktivitet, det fænomen, der i den åndsvidenskabelige litteratur kaldes chakra.

Når et menneske bruger sit tankelegeme, altså når han tænker, opstår der en vibration i det, og denne vibration giver to tydelige virkninger udenfor menneskets eget legeme. Den ene virkning er udstrålende vibrationer eller bølger og den anden er tankebilleder.

Udstrålende bølger.

En vibration i tankelegemet er ligesom alle andre vibrationer tilbøjelig til at videregive sig selv til et hvilket som helst omgiveligt stof, som er i stand til at modtage det. Da atmosfæren er fyldt med mentalstof, der reagerer meget hurtigt på sådanne impulser, fremkommer der derfor en lille bølge, som spredes gennem den omgivende luft omtrent som man ved at smide en sten i vandet frembringer små bølger over vandets overflade i alle retninger. Når det gælder en tankebølge sker udstrålingen ikke kun i et plan, men i mange dimentioner og ligner mere udstrålingen fra en lanpe eller solen. Strålerne kastes ud på kryds og tværs i alle retninger uden på nogen måde at gribe ind i hinanden.

Vibrationssfæren er endvidere mangefarvet og opaliserende, men farverne bliver svagere efterhånden, som de spredes ud omkring.

En tankevibration er tilbøjelig til at genskabe sig når som helst der byder sig en lejlighed. Når tankebølgen rammer et andet tankelegeme, er den følgelig tilbøjelig til at indføre lignende vibrationer. Det vil sige, at når et menneskets tankelegeme rammes af en tankebølge, fremkommer der i hans tankelegeme en tendens til at danne eller frembringe en tanke, der ligner den, der opstod i tankebølgens ophavsmands tanker.

Tankebølgen aftager i styrke i forhold til afstanden fra dens kilde, men tankevibrationer mister dog deres kraft meget langsommere end bølger i fysisk stof, og bliver først kraftløse eller så svage, at de bliver umærkelige, på meget store afstande fra deres kilde.

Den afstand, en tankebølge kan gennemløbe, den styrke og udholdenhed hvormed den rammer andres tankelegemer, beror på den oprindelige tankes styrke og klarhed. En stærk tanke kan nå videre ud end en svar og ubeslutsom, men klarhed og bestemthed er af en større vigtighed end styrke.

Andre faktorer, som bestemmer afstanden hvortil en tankebølge kan nå, er naturen af den modstand, den møder. Bølger i en lavere type tankestof bliver snart ødelagt eller overvældede af andre bølger, akkurat som en svag lyd fuldstændig drukner i en bys larm.

Menneskers almindelige selvcentrerede tanker, som begynder på de laveste tankeplaner og øjeblikkelig stødes ned af tilsvarende lave tankeniveauer, er forholdsvis virkningsløse. Deres kraft er begrænset, fordi der er så stor en mængde af lignende tankebølger, som strømmer omkring dem. Disse bølger tabes og overmandes uundgåeligt i denne forvirring.

Derimod har en videnskabelig tanke på et højt niveau en meget bedre virkning, fordi det antal tanker der kan frembringe højere bølger er meget mindre. Der findes f.eks. religiøse mennesker, hvis tanker også er på et højt niveau, men religiøse tanker er ikke så præcise og bestemte, så de har ingen væsentlig ødelæggende virkning på en eksakt videnskabelig tanke.

Der er selvfølgelig en stor variation af tanker; hvis en tanke er meget enkel, vil der kun være een vibrationshastighed i tankestoffet, og måske vil kun tankestof i een tilstand blive påvirket. Modsat vil en meget kompleks tanke kunne involvere stof i både fast, flydende, luftig og æterisk form.

Hvis et menneske er dybt optaget af en eller anden tankegang, kan en nok så stærk tankegang måske stryge forbi det uden at påvirke det. Da mange mennesker imidlertid ikke tænker bestemt ellr stærkt, undtagen i enkelte korte perioder, bliver de påvirket af de tanker, der rammer dem. Derfor hviler der et stort ansvar på os alle, idet vore tanker, hvis de er klare og stærke, uundgåeligt vil påvirke andre.

Det er ikke for meget at påstå, at et menneske, som har urene eller onde tanker, spreder ondskab mellem sine medmennesker. Der gøres til stadighed megen fortræd på den måde; og selv om det gøres ubevidst, er gerningsmander alligevel ansvarlig for sine tanker.

Man skal i det hele taget passe på, hvad man går og tænker. Selv om tankerne ikke får virkninger på det fysiske plan, kan de påvirke andre mennesker, og de kan især påvirke ens eget tankelegeme. I Matthæusevangeliet kap. 5, vers 27-28, i bjergprædikenen, siger Jesus: ‘I har hørt, at der er sagt: ‘Du må ikke bryde ægteskab.’ Men jeg siger jer: ‘Enhver, som kaster et lystent blik på en andens hustru, han har allerede begået ægteskabsbrud med hende i sit hjerte.’

En sund og gavnlig tanke kan selvfølgelig påvirke andre i god retning på samme måde. Derfor må et menneske, der forstår dette, give sig til at arbejde for at blive en virkelig kraft, der bestandig udstråler de gode tanker mellem sine venner og omkringboende. Tanker bestående af kærlighed, sindsro, fred o.s.v. Der er for få, der ved, hvor stor en magt til det gode, de er i besiddelse af og kan udøve, hvis de bruger tankekraften.

Det sker ofte, at man ikke kan hjælpe et menneske, som er i nød, fysisk. Der kan være mange årsager. Men det vil næsten altid være muligt at hjælpe dem med tanken, ved at nærme sig dem med en bølge af hjælpsomme, kærlige, lindrende og medfølende tanker.

Man skal vide, at en tankebølge ikke overfører en bestemt, fuldstændig idé, men snarere en tendens til at frembringe en tanke af samme karakter som bølgen. Hvis tanken f.eks. er en from tanke, vil dens vibrationer fremkalde fromhed, men den fromme tanke kan have forskelligt indhold hos forskellige personer.

Det er lidt det problem, der er ved tankeoverførsel. Hvis afsenderen primært tænker på noget sundt, og deri sekundært lægger en gulerod, så kan modtageren modtage det med det sunde, men lægger måske deri et æble.

En tankebølge eller vibration kan altså overføre tankens karakter, men ikke dens subjekt. Hvis en hindu sidder helt opslugt af andagt til Krishna, kan de tankebølger, der strømmer fra ham stimulere andagtsfølelsen hos alle dem, som er modtagelige og kommer under hans indflydelse, men hos den blandt dem, som er muslim, vil andagten rettes mod Allah og Muhammed, og hos den af dem, som er kristen, vil andagten rettes mod Gud og Jesus.

Hvis en sådan tankebølge kommer til tankelegemet hos en ateist, for hvem idéen om andagt ingen mening har, vil den blot have en opløftende virkning, da den har en tendens til at sætte hans tankelegeme i finere svingninger, men den kan ikke skabe tankebølger, som mennesket er helt uvant med.

Et menneske, som hver dag tænker bestemt og besindigt, forøger ikke kun sin egen tænknings kræfter og sender hjælpsomme tankebølger ud i verden omkring sig, men han udvikler og forbedrer også selve tankestoffet. Som en landmand fjerner sten og krat og pløjer og gøder jorden og forbedrer den ved positivt arbejde med den, således er det også i tankernes verden. Intens positiv tænkning forbedrer tankens stof.

Den mængde bevidsthed, som kan bringes ind i tankens bevidsthed er bestemt af den grad af finhed, hvorpå stoffets atomer kan reagere.

Der er lige så mange forskellige typer tankestof, som der er forskellige typer fysisk stof.

Det generelle princip, som ligger bag tankebølgers virkning på tankelegemer, er at onde, dårlige og egoistiske tanker altid er af forholdsvis groft stof med langsomme vibrationer, mens gode og uselviske tanker er af finere stof med hurtigere vibration.

Tanker påvirker tankelegemet ligesom motion og føde påvirker det fysiske legeme. Man kan med årene se på et fysisk legeme, om det ikke har fået motion, om det får forkert føde, om det får for megen alkohol og om det bliver ødelagt af narkotika. Således bliver tankelegemet også svækket af onde og egoistiske tanker. I Matthæusevangeliet kap. 6, vers 5-6, i bjergprædikenen, siger Jesus: ‘Og når I beder, må I ikke være som hyklere, der ynder at stå og bede i synagoger og på gadehjørner for at vise sig for mennesker. Sandelig siger jeg jer: ‘De har fået deres løn.’ Men når du skal bede, så gå ind i dit kammer og luk din dør og bed til din fader, som er i det skjulte. Og din fader, som ser dig i det skjulte, skal lønne dig.’

Men faderen kan ikke være alle steder, og det er heller ikke nødvendigt, for lønnen er et smukt og veludviklet tankelegeme.

Den forenede tankekraft hos et stort antal mennesker er altid større end summen af deres adskildte tanker, den vil vise sig meget stærkere ved deres fælles frembringelse. Derfor er det overordentligt vigtigt for enhver by eller større samfund, ar der midt i den og til stadighed i den mødes et vist antal mennesker, som er i stand til at skabe tanker på et højt plan. Hvis mange mennesker mediterer samtidig, har det en meget positiv virkning på alle mennesker indenfor meditationens virkeområde.

Tankeformer.

Vi skal nu se på den anden virkning, som fremkommer udenfor menneskets eget legeme, når man tæn- ker, nemlig dannelsen af tankeformer.

En tanke giver impulser til at der fremkommer nogle vibrationer i tankelegemets stof. Under denne impuls udstråler tankelegemet en vibrerende stofmængde, der er formet efter tankens indhold. Det ligner nærmest den måde, hvorpå metalstykker, som lægges på en plade, anbringer sig på en bestemt måde, når de påvirkes af en magnet.

Dette udstrålede tankestof samler tankestof af passende type fra tankeverdenen i den omgivende atmosfære, og bringer dette stof i vibrationer, som svarer til dens egne. På denne måde dannes en enkel og ren tankeform. Den ligner på mange måder en følelsesmæssig form, men den er mere strålende af farveglans, den er stærkere, den varer længere, og den er mere levendegjort.

I mange tilfælde er tankeformer blot roterende farveskyer, der svarer til den idé, som satte dem igang. Der er en stor overvægt af uregelmæssigt formede tanker, som er produktet af de fleste menneskers mindre præcise tankebevidsthed. Det er et sjældens fænomen at se klare og bestemte former mellem de tusindvis af tankeformer, som flyder omkring os. De fleste går hurtigt i opløsning igen ligesom sneflager i tøvejr.

Når en tanke er afgjort og bestemt, skabes der en klar og ofte smuk form. Sådanne former, som har uendeligt mange variationer, er ofte på een eller anden måde typiske for den slags tanker, de udtrykker.

Tankens kvalitet bestemmer farven.

Tankens natur bestemmer formen.

Tankens beslutsomhed bestemmer omridsets tydelig- hed.

Tankens følelse og styrke bestemmer både tankeformens størrelse og dens varighed som adskilt væsen. Dens varighed beror også på den næring, som gives den efter dens skabelse ved gentagelse af tanken enten af dens ophavsmand eller af andre.

Når et menneske tænker på en konkret genstand, en bil, et hus eller et landskab, bygger det et billede af genstanden i tankestof. Dette billede flyder i den øverste del af legemet, som regel foran menneskets ansigt. Det forbliver der så længe mennesket tænker på denne genstand og sædvanligvis et stykke tid der efter; tidens længde beror på tankens intensitet og klarhed. Denne form er ganske objektiv. Hvis et menneske tænker på en anden person, skaber det et lille protræt på samme måde.

På lignende måde former en foredragsholder en række tankeformer, når han tænker alvorligt på de forskellige dele af sit emne. Dissse tankeformer er afhængig af foredragsholderens format og på grund af hans anstrengelse mere eller mindre stærke. Hvis det ikke lykkedes for ham, at få sine tilhørere til at forstå sig, må det være fordi hans tanker ikke er tilstrækkeligt klare. En klodset og uklar tankeform gør kun et ringe indtryk, og det endda kun med vanskelighed, mens er klar tanke tvinger tilhørernes tanlelegemer til at prøve at genfremkalde den.

Noget lignende sker, når man bruger fantasien, her er

dog også kærlighedsstof involveret. En maler, som former et begreb til et fremtidigt billede, bygger det op af stof fra sit tankelegeme og projicerer det ud i rummet foran sig. Her holder maleren det for sine tankebevidstheds øjne og kopierer det. Farfatteren bygger på samme måde billeder af sine skikkelser i tankestof, og flytter rundt på den fra den ene situation til den anden, så at fortællengens handling bogstaveligt talt udspiller sig for ham.

Hvis en tanke er rent intellektuel, f.eks. hvis tænkeren prøver at løse et problem i regning eller geometri, vil tankeformerne og tankebølgerne være i rent tankestof.

Hvis en tanke er af åndelig natur, hvis den har et anstrøg af kærlighed eller en følelse af uselvisk stræben, vil tankeformen kunne nå ud over tankeplanet og vil kunne låne noget af kærlighedens eller måske af visdommens stof med disse stofplaners glans og herlighed. En sådan tanke vil være meget magtfuld, og enhver sådan tanke er en god kraft i det godes tjeneste.

En skuespiller skal have meget klare tankeformer. Det har han også fordi stoffet gennem et hårdt arbejde er bygget grundigt op i hans egen tankestof. Ved gengivelsen vil det være hans evner til at indhylde fremstillingen i følelsesstof, og hvis det skal være noget særligt, i kærlighedsstof, som giver forskellen, om det skal blive en mere eller mindre storslået oplevelse for publikum. Skuespilleren skal ligefrem give noget af sit egen stof til publikum. Det er derfor vigtigt, at han har en stor regenereringsevne, så han har mulighed for igen at opbygge stoffet fra forestilling til forestilling. Hvis han ikke har det, kan det naturligvis få meget alvorlige følger som nedslidthed og sygdom.

En god skuespillers fremstilling af en tankeform ville, hvis man kunne se den, være en stor oplevelse.

Den kunne beskrives således:

Tankevibrationer, som omdanner planets stof til former, afføder ved deres hurtighed og finhed de mest udsøgte og bestandig skiftende farver. Farverne bølger af varierende nuancer som regnbuens anstrøg af perlemor. De er i ubeskrivelig grad gjort æteriske og strålende, idet de farer hen over og gennem enhver form, så hver enkelt præsenterer en sand harmoni af bølgende, levende, lysende og sarte farver, hvoraf mange endnu ikke er kendte i fysisk form. Ord kan kun flygtigt give nogen ide om den udsøgte skønhed, der ses i sammensætningen af dette subtile stof, der er gennemtrængt af liv og bevægelse.

Enhver klarsynet, som har set en udsøgt tankeform, bruger meget begejstrede udtryk om dens strålende skønhed og tilstår altid sin manglende evne til at beskrive, hvad han ser.

Tankelegemets udvikling.

Selv om der er en lille smule arveligt i tankelegemet, er det dog menneskets egen bevidstheds aktivitet, der har den største betydning for udviklingen. Dette er akkurat ligesom det fysiske legeme. Her er der dog en langt større del arveligt, men det er den måde man behandler sit legeme på, som har den største betydning for legemets konstitution. Spiser og drikker man sundt. Undlader man at ryge og drikke. Motionerer man, får man tilstrækkelig hvile o.s.v. Det har betydning for kroppens udvikling.

Hvis et menneske ønsker at have et tankelegeme, der er stærkt, levendegjort, aktivt og i stand til at forstå de tanker, det præsenteres for, må det til stadighed arbejde med rigtig tænkning.

Det er det enkelte menneske selv, som bestandigt påvirker sit tankelegeme. Andre, f.eks. forældre, undervisere, talere og forfattere påvirker det lejlighedsvis. Man selv gør det altid. Ens egen indflydelse på tankelegemets sammensætning er langt stærkere end nogen andres, og man fastsætter selv sin tankebevidstheds normale vibrationshastighed. Tanker, som ikke harmonerer med denne hastighed, vil blive skubbet til side, når de kommer i kontakt med ens tankebevidsthed.

Mange mennesker ved slet ikke, hvad det vil sige at tænke, og selv de, som et mere udviklede, tænker sjældens bestemt eller stærkt, undtagen i de øjeblikke, hvor de virkelig er optaget af eller andet stykke arbejde, som kræver hele deres opmærksomhed. De fleste mennesker vil opdage, hvis de prøver at følge med deres tanker, at disse stort set består af en tilfældig tankestrøm, som slet ikke er deres egen, men tilfældige tankeformer fra tankeverdenen. Mange mennesker ved næppe nok nøjagtigt, hvad de tænker på, eller hvorfor de tænker på det. I stedet for at lede sin tankebevidsthed mod et bestemt punkt, lader de det løbe hid og did eller lader det ligge brak, så ethvert tilfældigt frø, der kastes ind i det, kan spire og modnes der.

Hvis man alvorligt vil prøve at udvikle sin tankebevidsthed, må man være opmærksom på, at en meget stor del af de tanker, som til stadighed presser sig på, er overflødige og derfor ødelæggende, og at man skal vogte sig imod deres indflydelse. Der er et stort udstrakt hav af ligegyldige tanker, at det er nødvendigt at anstrenge sig for at udelukke dem.

Man er nødt til at have besværet med at danne sig den vane at tænke udholdende og koncentrerede tanker. Man vil så opdage, at ens tankelegeme kan trænes til enten at tænke bevidste tanker eller at forholde sig i ro.

Tankelegemet er underkastet vanens lov ligesom de andre legemer. Hvis vi vænner vores tankelegeme til en vis vibrationstype, lærer det at gengive den let og hurtigt. Hvis man f.eks. mest tillader sig selv at tænke ondt om andre, bliver det snart lettere for én at tænke ondt end godt om dem. På den måde opstår der fordomme, som gør én blind for andres gode sider og forstærker det dårlige i dem.

Det er let at forfalde til de onde tankers vane, men det er naturligvis lige så let at danne de gode tankers vane. Det er ikke særligt vanskeligt at træne sig op til at se på de gode - i stedet for de uheldige - egenskaber hos de mennesker, vi møder. Heraf fødes den vane at kunne lide mennesker i stedet for ikke at kunne lide dem. Ved en sådan praksis begynder vores tankebevidsthed at arbejde lettere ad beundringens og værdsættelsens baner end ad mistankens og nedsættelsens. En systematisk brug af tankekraften vil herved gøre livet lettere og behageligere og også bygge det rigtige stof ind i vores tankelegeme.

Der er mange, som ikke træner deres tankelegeme, som de burde gøre. Deres tankelegeme er opbevaringssted i stedet for at være skabende. De accepterer andre menneskers tanker i stedet for at forme deres egne.

Man kan begynde med at ændre sine tankers holdning til den daglige tilværelse, og lægge mærke til hvordan ens tanker arbejder. Man kan undersøge, hvilken forskel der er mellem tankernes tilstand, når de kommer ind i bevidstheden og når de går ud - og opdage, hvad man selv har føjet til under deres ophold i bevidstheden. På den måde vil tankelegemet blive aktivt og udvikle sine skabende kræfter.

Derefter kan man overveje, hvilke tanker man vil tillade at blive i sin bevidsthed. Hvis man synes, at en tanke er god, skal man dvæle ved den, styrke den og sende den videre, som et velgørende middel. Hvis man finder en tanke ond eller grim, skal man straks afvise den.

Læsning opbygger ikke tankelegemet, tænkning alene opbygger det. Læsning er værdifuld, hvis den skaffer materiale til tænkningen. Et menneskets tankemæssige udbytte ved læsning vil stå i forhold til den mængde tænkning, det anvender til det.

Det er vanskeligt i begyndelsen at bekæmpe og forandre tankevaner, det er en proces, som kræver udstødelse af et sæt tankestof og indbygning af andet tankestof til erstatning. Det er lige så vanskeligt, som at bryde vaner i den fysiske krop. Men det kan gøres, og efterhånden som den gamle form forandres bliver tænkningen stadig lettere, indtil den til sidst bliver helt spontan.

Med regelmæssig og udholdende øvelse, blot ikke overdreven, vil tankekraften vokse, ligesom muskelkraften vokser ved øvelse. Uden en sådan tænkning forbliver tankelegemet løst formet og uorganiseret; uden at opnå koncentration, kraften til at fæstne tanken på et bestemt punkt, kan der slet ikke udøves tankekraft.

Den livets lov, som siger, at væksten kommer med øvelsen, gælder lige så vel for tankelegemet som for det fysiske. Når tankelegemet øves og kan vibrere under tankens handling, trækkes der nyt stof ind fra tankeverdenen og bygges ind i legemet, som derved forøges i størrelse såvel som i strukturens beskaffenhed. Tankens mængde bestemmer legemets vækst, men tankens kvalitet bestemmer den slags stof, der bruges til denne vækst.

Fig 7.1

Vort tankelegeme, som indeholder vores hukommelse og syv primære centrer, er dannet af tankestof i de grovere tilstandsformer. Hvis vi ser på modellen for hele materiens manifestation fig. 7.1, består kroppen af stof fra de felter, som er indrammet, de grovere tilstande af tankestoffet.

De syv primære centre har hver deres specifikke opgave i legemet, men det er også de steder i tankelegemet, hvor modparterne til den fysiske krops kirtler er placeret, og det er gennem disse kommunikationen mellem legemerne foregår.