Kapitel 4. Genparten.

Fysisk stof forekommer i 7 tilstande, fast, flydende og luftig stof, fast, flydende og luftig energi og varme. Menneskets fysiske krop, som er gennemgået i foregående kapitel består af fast, flydende og luftig stof og varme. Den fysiske krop har en genpart, som er dannet af fast, flydende og luftig energi og varme.

Genparten har mange forskellige betegnelser i den alternative litteratur, bl.a. kaldes den for æterlegemet, den æteriske dublet eller helbredsauraen.

Et eksempel på fast energi er magnetisme. Nøglen til forståelse af magnetisme ligger i den måde, hvorpå en ganske almindelig stangmagnet opfører sig. Hvis man anbringer den vandret og drejelig om en lodret akse, vil dens ene ende pege mod nord og den anden mod syd.

En hesteskomagnet viser tilsvarende egenskaber. Magnetismen kommer tydeligst til syne, når to magneter anbringes i hinandens nærhed. Nordpolen på den ene vil tiltrække sydpolen på den anden. Hvis man anbringer to nordpoler mod hinanden, eller to sydpoler, vil de frastøde hinanden. Hvis man anbringer jernspåner på et stykke papir og holder en magnet nedenunder, vil jernspånerne danne et fint ordnet mønster.

Hvis man skærer en magnet midt over, vil hver af dens dele blive en magnet med både nord- og sydpol. Hvis man bliver ved at dele magneterne, indtil de består af kun en atom, vil det opdages, at magnetisme er en egenskab ved atomerne.

Den virkelige forståelse af magnetisme måtte vente, indtil man var nået til forståelse af elektricitet, af atomernes elektriske egenskaber og af det indbyrdes forhold mellem elektricitet og magnetisme. Elektricitet er et eksempel på flydende energi.

De gamle grækere beretter om kendskab til det, vi i dag kalder statisk elektricitet, idet de iagttog, at et stykke rav, der blev tilført varme ved at blive gnedet kraftigt, tiltrak trævler og støv. Rav hed på oldgræsk elektron, og det er derfra vi har ordet elektricitet. Mere end 1500 år senere tilrak det samme fænomen sig naturforskernes opmærksomhed, og dermed begyndte den systematiske undersøgelse af elektriciteten.

En pioner, Otto von Guericke, konstruerede en svovlkugle, som han kunne anbringe således, at den kunne dreje mod en hånd. Når kuglen blev gnedet på den måde, kunne den tiltrække små papir- og tøjstykker. Det lykkedes ham at bygge en beskeden, men pålidelig generator for statisk elektricitet og at frembringe den første elektriske strøm.

Efterhånden som forsøgene skred frem, opdagede man, at genstande, som blev gnedet mod hinanden, viste egenskaber, som mindede stærkt om magneters, bortset fra, at de var langt svagere. Resultaterne af mange forsøg blev, at man forestillede sig to slags elektrisk ladning. Den ene blev kaldt positiv og den anden negativ, på samme måde som man havde brugt betegnelserne nord og syd for magnetisme.

I vore dage kan dannelsen af en elektrisk ladning ved gnidning forklares gennem atomstrukturen. Atomer består af en positiv ladet kerne omgivet af et antal negativt ladede elektroner. Normalt vil summen af elektronernes negative ladning være lige så stor som kærnens positive og atomet er derfor i normal tilstand neutralt.

I dag er vi klar over, at elektrisk strøm på mange måder opfører sig ligesom vandstrømme. Begge løber i en enkelt retning. Ligesom vand løber nedad, når det er overladt til sig selv, løber elektricitet ‘nedad’ på sin egen måde, idet bevægelsen går fra et sted med flere elektroner til et sted med færre elektroner.

Der er dog den forskel på en vandstrøn og en elektrisk strøm, at medens vandstrøm i en slange løber uafbrudt, så kan den elektriske strøm bedre sammenlignes med den måde hvorpå man i gamle dage transporterede vand i brandspande til et brandsted. De elektroner, der udgør strømmen, gives videre, en elektron af gangen, fra atom til atom..

Alle fysiske legemer, både organiske og uorganiske, er dannet af atomer og har magnetiske, elektriske og andre usynlige egenskaber. Og det er disse usynlige egenskaber vi kalder for fast, flydende og luftig energi.

Menneskets fysiske legeme har altså en genpart i fast, flydende og luftig energi samt varme. Den er en del af det faste fysiske legeme, og er normalt ikke i stand til at handle som et selvstændigt legeme, men den har sin egen bevidsthed, som dog hverken er følende eller tænkende, den har sine egne fysiske love, sine egne opgaver og sine egne formål.

Under visse forhold er det muligt for genparten at optræde løsrevet fra det fysiske legeme, men det er ikke muligt for den at fjerne sig ret langt fra det legeme, det tilhører, for da det er den, der bringer livskraften rundt i legemet, er det forstyrrende og usundt og kan foranstalte store skader.

Hos normale raske mennesker er adskillelsen af det fysiske legeme og genparten en vanskelig sag. Det kan f.eks. ske under trafikuheld og andre ulykker, ved bedøvelse under narkose, ved indtagelse af narkotiske stoffer eller som led i spiritistiske eksperimenter.

I nogle sygdomstilfælde, ved svagt helbred, ved nervøs ophidselse eller ved fald fra stor højde kan genparten af og til blive forskudt i forhold til legemet. Legemet bliver da mere eller mindre sløvt, alt efter hvor meget genparten er forskudt. En forskudt genpart giver ofte anledning til søvnløshed og mangel på energi.

Hvis genparten under et spiritistisk eksperiment bliver udstødt af en øvet sagkyndig, synes det fysiske legeme at være stivnet og tankebevidstheden dybt hensunken eller i fortumlet tilstand. Øjnene har et livløst udtryk, hjertets og lungernes virksomhed er svag, og temperaturen går ofte meget langt ned. Det er meget farligt at lave pludselig støj eller gøre voldsomme bevægelser under sådanne forhold, for det kan ske at genparten øjeblikkeligt bliver trukket ind i legemet uden kontrol. Så kan hjertet komme til at banke krampagtigt, og det kan endog medføre døden.

Forbindelsen mellem genparten og det fysiske legeme er så nøje, at en beskadigelse i et af legemerne, vil vise sig som en skade i det andet.

Mennesker, som har mistet en arm eller et ben f.eks. ved en operation, klager undertiden over, at de kan føle smerte i dele af det bortopererede. Det skyldes, at genparten ikke er blevet fjernet sammen med det amputerede lem, og da det er en af genpartens opgaver at kummunikere en del af de sansede indtryk, kan den reagere på visse stimulanser.

I Frankrig har man prøvet med at sprøjte radiaktivt vædske ind i en forsøgsperson i nogle nøje udregnede punkter, hvorpå de gjorde de udsendte gammastråler synlige med et elektronisk kamera. Ved hjælp af kameraet kunne man da følge den radioaktive væske og se, at energien fra den spredte sig i et netværk, svarende til genpartens faste energi.

En biofysisk teori til erkendelse af genparten kommer også fra Frankrig. Den går ud på at tælle de fotoner - lyskvanta - der udsendes fra et menneske. Når man iagttager de lysimpulser, som kun et meget avanceret apparat kan måle, kan man se, at de danner mønstre eller netværk omkring på vores krop, som nøje svarer til genpartens faste energi.

Desuden er det muligt ved hjælp af en teknik, som hedder Kilian-fotografering, at fotografere genpartens udstråling.

Kineserne har for mange, mange år siden konstateret at en vital livskraft, kaldet ch´i, cirkulerer i kroppen. Denne vitale livskraft kontrollerer driften af kroppens organer og systemer. Den cirkulerer fra det ene organ til det andet. Hvis hvert organ skal opretholde en perfekt sundhedstilstand, er det nødvendigt, at ch´i-energien kan strømme frit langs deres baner, meridianerne. Hvis strømningen er i balance, vil megen sygdom kunne undgås, da uregelmæssigheder i energistrømmen er årsag til dårligdom.

Systemet med ch´i-energiens fordeling gennem meridianerne kan nærmest sammenlignes med den fysiske krops iltfordeling gennem hjerte-karsyste- met.

Meridianerne findes overalt i kroppen. De er blevet målt og kortlagt elektronisk, termisk og radioaktivt ved hjælp af moderne teknologi. Der er specifikke punkter langs dem, der har korrespondance til huden, blodkarrene og organerne overalt i kroppen.

Der er ca. 500 punkter, som kan stimuleres i en bestemt rækkefølge, som afhænger af teknik og ønsket reaktion. Meridianerne har alle fået navn efter de livsfunktion, som de hver især er forbundet med.

Teorien påstår, at ch´i-energien cirkulerer langs og i meridianerne 25 gange om dagen og 25 gange om natten.

Der er 12 grundmeridianer, som alle optræder parvis og løber symmetrisk på begge sider af kroppen, dvs. der er 24 separate baner. Desuden er der to midtstillede, som kun løber på krop og hoved, og som har deres eget energikredsløb. Den ene løber på forsiden, den er overordnet og styrende for en del af de andre. Den anden løber på bagsiden, den er også overordnet og styrer de øvrige af de andre.

Foruden de 12 grund- og de 2 midtstillede meridianer findes 6 ekstraordinære. De indeholder kroppens reserveenergi. Til disse kan overskydende energi fra de fra de 12 grundmeridianer overføres og hentes tilbage igen efter behov.

Ch´i-energien eller livskraften strømmer ned over jorden fra solen, der således også er livskilden i denne sammenhæng, ligesom den er ophavet til lys, varme og energi i almindelighed. Jordens atmosfære er altid fyldt med livskraften, men den er særlig aktiv i strålende solskin. Kun ved at kroppen optagen den i sig, er vi i stand til at overleve, og det gælder naturligvis også alle andre levende organismer.

Optagelsen af livskraften sker gennem nogle organer i genparten. Energien bliver ført til et organ, som er placerer samme sted, som milten er placeret i den fysiske legeme. Dette organ kan omdanne og specialisere livskraften før den sendes videre til meridiansystemet.

Hos et sundt menneske udfører organet ved milten sit arbejde i et sådant omfang, at den specialiserede livskraft er til stede i store mængder og til stadighed stråler ud fra legemet i alle retninger. Et sundt menneske kan både bevidst og ubevidst overføre noget af denne kraft til andre, idet det udstråler styrke og vitalitet til sine omgivelser.

I modsætning hertil virker et menneske, der på grund af sygdom, stress eller anden svaghed, ikke kan specialisere tilstrækkeligt livskraft til eget forbrug, undertiden - og lige så ubevidst - som en magnet, der suger den allerede specialiserede livskraft fra andre personer, som er i nærheden af ham. Mange har sikkert oplevet dette fænomen og lagt mærke til, at når de har været i nærheden af en bestemt person, føler de altid bagefter en uforklarlig træthed eller kraftesløshed.

Foruden ch´i-energiens optagelse og fordeling gennem meridiansystemet har genparten adskillige andre opgaver.

Mennesket har 7 instinkter, som er relaterede til dets gener. Det er instinkt for angst, forplantning, aggression, territorie, adfærd, rang/magt og omsorg for afkom. Disse er en del af genpartens bevidsthed.

Immunforsvaret er også underlagt genpartens bevidsthed.

Kroppens vedligeholdelse, udskiftning af celler, sårheling m.m. har genpartens bevidsthed ansvaret for.

Flere af menneskets arvemæssige anlæg er dele af genparten. Således er den skabelonen eller støbeformen for kroppen i fysisk stof.

Der er i genparten syv centre, som er placeret de steder, hvor den fysiske krops syv kirtler er placeret. Disse centre benyttes til kommunikation mellem menneskets bevidstheder.

I fig. 4.1 kan man på oversigten over stofplaner/tilstandsformer se, hvilke der bliver brugt til opbygningen af genparten.

Genparten er danner af energi i fast, flydende og luftig form samt varme.

Der er flere forskellige helbredelsesformer, som tager udgangspunkt i genparten ved behandlingen, f.eks. zoneterapi, en del naturmedicin f.eks. homøopati, healing, healingsmassage, healing med sten, akupunktur, akupressur, kinesiologi, lydbølgebehandling og magnetbehandling.

Genparten er kun bestandig som legeme i længere tid, hvis det er knyttet til et levende fysisk legeme. Når mennesket dør, forlader genparten kroppen og vil opløses i sine bestanddele for at indgå i naturens almindelige kredsløb.

I nogle tilfælde, vil genparten kunne eksistere løsrevet i et stykke tid og vil da befinde sig i nærheden af kroppen. Oftest svævende over graven i form af de såkaldte kirkegårdsspøgelser.

Det er ikke kun mennesket, som har en genpart. Alle fysiske former har dette energifelt, hvad enten det er et mineral, en plante, et dyr eller et menneske.

Jordens genpart eller energifelt er velkendt. Det er det, som påvirker en kompasnål til at vise verdenshjørnerne.

Sten har også genparter, ganske kraftige endda. Derfor er det formålstjenligt at lægge sten ved computerskærme for at stenens genpart kan opfange og afbøje computerens udstråling.

Sten kan desuden med godt resultat bruges ved healing, som støtte for patientens nedbrudte genpart.