De syv stofplan.

Det er af den aller største vigtighed for forståelsen af tilværelsens hemmeligheder, at man ved, at der er mere mellem himmel og jord, end vi kan se og sanse. Materien består ikke kun af det fysiske stof, som vi ved videnskabens hjælp kan undersøge og beskrive i naturlove.

Når man findeler det kendte fysiske stofs allerfineste partikler, får vi ny type stof, som hører et andet naturrige eller stofplan til. Vi opdager ved yderligere undersøgelse, at denne finere stoftype forekommer i en række tilstande, som svarer ganske godt til de syv tilstande, vi kender fra det fysiske stof, og som vi kalder fast, flydende og luftig stof, fast, flydende og luftig energi og transformerende energi. Når vi deler denne finere stoftypes atomer tilstrækkeligt mange gange, kommer vi også her, ligesom vi gør med det fysiske stof, frem til nogle partikler - de mindste og endelige i dette andet stofplan. Dette andet og finere stofplan er grundlaget for et naturrige, som vi vil kalde følelsernes verden eller astralplanet.

Det stof, som er grundlaget for følelsernes verden eller følelsesplanet, har en meget større udbredelse på jorden, end det fysiske stof har. Således strækker det sig flere tusinde kilometer ud fra overfladen. Det har sine egne kemiske og fysiske love, som dog på mange måder ligner det fysiske stofplans. Tyngdekraften virker på følelsesstoffet, og hvis det var muligt helt at overlade det til sig selv, ville det formentlig ordne sig i en koncentrisk orden omkring jorden. Men jordens konstante bevægelse umuliggør dette.

Følelsernes stof består af grundstoffer og molekyler, der danner mineraler, planter, dyr o.s.v., ligesom fysisk stof gør det i den fysiske verden. Mennesket har også et legeme i følelsesstof. Det er i dette legeme følelserne og intentionerne dannes, arbejder og ophører.

Efter at vi har fundet de mindste partikler i den verden, vi kalder følelsernes eller den astrale, kan vi ved findeling af disse nå frem til et nyt stof. Dette stof er endnu finere end følelsernes stof - omend stadig i den materielle verden. Dette nye stof danner et tredie naturrige, som vi kalder tankernes verden eller mentalplanet. Også her ser vi, at stoffet forekommer i klart markerede tilstande, som svarer nøje til de tilstande, vi er fortrolige med i den fysiske verden. Ved yderligere findelinger kommer vi frem til nogle partikler, de mindste og endelige i dette tredie naturrige.

Så vidt vi ved, kan man fortsætte findelingprocessen mange gange. Det interessante for vor fremstilling er, at vi i hvert fald kan observere den syv gange. Foruden de verdener/stofplaner, vi har konstateret, den fysiske, følelsernes og tankernes, kan vi også konstaterer kærlighedens, visdommens og sjælens verden samt det transcenderende stofplan. Disse verdener er hver for sig i en vis forstand en verden for sig, skønt de alle i en anden og videre forstand er dele af et vældigt hele.

Vi er vant til at forestille os verdenen, som bestående af een stoftype, som er dannet af eet sæt atomer, samt nogle forskellige energier. Vi må, hvis vi er interesserede i en større og bedre erkendelse, vænne os til at arbejde med syv forskellige typer stof, som hver kan forekomme i syv forskellige tilstande. Disse stoftyper danner hver sin verden, hvoraf nogle har en langt større udbredelse end den, vi og videnskaben kender: den fysiske.

I fig. 3.1 ser vi en grafisk fremstilling, idet vi har arrangeret de syv stofplan efter finhed. Det fineste stof står øverst i figuren og det groveste stof i bunden. Hvert plan har vi markeret med de syv tilstande, stoffet kan befinde sig i.

I fig. 3.2 har vi samme oversigt, men i en anden opstilling, idet den nu er sat ind i en figur, syv lang og syv bred. Kolonnerne er navngivet med de forskellige stofplaner og rækkerne med tilstandsformerne. Det symboliserer, at de forskellige stofplan, naturriger eller verdener er opbygget på samme måde. Grundelementerne danner atomer, som er samlet i molekyler. Molekylerne indgår i kemiske forbindelser og danner ånd og materie. D.v.s. de danner organiske og uorganiske stoffer, som igen danner mineraler, planter, dyr og mennesker.

Følelsernes stof danner de legemer, hvori vore følelser er, tankernes stof danner de legemer, hvori vore tanker fungerer osv. og alle legemerne tilsammen danner én enhed.

Fig 3.2

Det er bekvemt at have opstillingen i en sådan figur, idet det viser en smuk og enkel regelmæssighed. Desuden gør den det let at huske sammenhængen.

I litteraturen omtales disse forskellige naturriger hyppigt som plan. Det skyldes, at det i vort studium undertiden er lettest at forestille sig dem i en model, det ene ovenpå det andet. De er så ordnet efter tæthedsgraderne af det stof, hvoraf de består. Jvnf. fig. 6.1.

Men man skal gøre sig klart, at de kun er arrangeret således for nemheds skyld. Det er en symbolsk fremstilling, som ikke på nogen måde giver et billede af, hvorledes de i virkeligheden befinder sig i forhold til hinanden. Man må ikke forestille sig dem liggende ovenover hinanden som hylderne i en bogreol, men snarere som eksisterende i samme rum, idet de gennemtrænger hinanden.

For videnskaben er det et velkendt faktum, at atomerne i selv de hårdeste stoffer aldrig berører hinanden. Hvert enkelt atom har sit eget eget aktions- og vibrationsfelt og hvert molekyle sit større felt, så at der under alle tænkelige forhold altid er afstand mellem dem. Sådan er det i vor almindeligt kendte fysiske stofs verden, og således er det også i de øvrige stofplans verden.

Ethvert fysisk atom flyder i et hav af følelsesstof, som omgiver det og fylder mellemrummene i det fysiske stof. På samme måde gennemtrænger tankestoffet følelsesstoffet osv. Så alle disse naturriger er ikke adskilt i rum, men eksisterer omkring os hele tiden.

Alle atomer består af hvirvlende energi: protoner, neutroner og elektroner, og der er en masse plads i atomet mellem den hvirvlende energi. Det er i disse hulrum, de andre grundstoffer og stoftyper befinder sig. De er blandet sammen, men i en meget streng orden.

For at undersøge påstandene i kapitel 5 og 6 er det nødvendigt at træne de sanser ved hvis hjælp, de kan opfattes. Det er et strengt og tidskrævende arbejde, som kræver megen deciplin. Man kan også vælge at betragte dem som et studie- og arbejdsgrundlag, og man vil så konstatere, at udsagnene virker sande. Hvis man læser megen okkult og åndsvidenskabelig litteratur, vil man konstatere, at de fleste forfattere lægger en model, som i store træk ligner ovenstående, til grund for deres udsagn.