Åndedrætssystemet.

Hvert femte sekund indånder vi omkring ½ liter luft til lungerne. Det sker ved, at vi sænker mellemgulvet mod bugen og rejser brystkassen ved hjælp af de ydre ribbensmuskler. Herved øges brysthulens omfang og trykket falder, så lungerne udvides og trækker luft ind gennem de øvre luftveje. Normalt trækker vi vejret gennem næsen. Her filtreres luften af næsehårene, samtidig med at den opvarmes og fugtes ved den tætte kontakt med næseslimhinden.

Hvis vejret trækkes gennem munden i stedet, som det f.eks. sker under tale eller ved forkølelse, mister vi næsens filtrerende, opvarmende og fugtende funktion.

Øverst i næsehulen findes lugteregionen, hvor sansecellerne registrerer den indåndede lufts lugtekvaliteter. Næsehulen munder bagtil ud i næsesvælget, og luften fortsætter gennem mundsvælg og strubesvælg frem til indmundingen til struben.

Strubehovedet ligger foran spiserøret oven på luftrøret. Indgangen til strubehovedet lukkes af strubelåget, når man synker. Strubelåget er et bruskdække, der hindrer føden i at passere ned i luftvejene. I strubehovedet findes de to sæt stemmelæber - øverst de falske og derunder de ægte stemmelæber. Luftrøret strækker sig ned gennem brystskillevæggen og deler sig i hovedbronkier - een for hver lunge.

Hver hovedbronkie deler sig i stadig finere grene og ender i bronkiolerne, der afgiver alveolegangene, hvorpå de enkelte alveoler findes. I alveolerne sker udvekslingen af ilt og kuldioxid mellem indåndingsluften og blodet i alveolevæggens små hårkar. Åndedrættet fungerer det meste af tiden helt ubevidst. Vi har sluttet kroppens egen bevidsthed til og trækker vejret uden af blande vore tanker ind i det.

Åndedrættet styres af kemiske påvirkninger af sansemodtagere forskellige steder i kroppen. De er følsomme for ændringer i blodets sammensætning og signalerer, når det er tid at trække vejret på ny. Det er blodets koncentration af kuldioxid, som påvirker sanselegemerne, så de sender besked til åndedrætscentret og videre til åndedrætsmusklerne, om at foretage en ny indånding.

En sådan besked kan vi ikke stå imod i længere tid, så det er ikke muligt at begå selvmord blot ved at beslutte sig for ikke at ville trække vejret mere.